Nyheder

Bliv klog på krondyr på Lille Vildmosecentret

Af Klaus Hansen Kom og vær med til en sjov og lærerig dag for hele familien på Lille Vildmosecentret den 25. september fra kl. 10.30-12.00, hvor vi sætter fokus på krondyrene. Gode og lærerige oplevelser På dagen er der store oplevelser at hente du kan f.eks. være til at overvære, hvordan vores naturvejleder flår en […]

Bliv klog på krondyr på Lille Vildmosecentret
14. september 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Kom og vær med til en sjov og lærerig dag for hele familien på Lille Vildmosecentret den 25. september fra kl. 10.30-12.00, hvor vi sætter fokus på krondyrene.

Gode og lærerige oplevelser

På dagen er der store oplevelser at hente du kan f.eks. være til at overvære, hvordan vores naturvejleder flår en kronhjort, som er skudt inde i mosens skove. Undervejs vil naturvejlederen fortælle om krondyrene, om deres levemåde, skind og smukke gevirer.

Det bliver forhåbentligt et rigtigt flot vejr så mange børn og deres forældre kommer på besøg. Børnene kommer frem i forreste række og der vil være god mulighed for, at de kan få besvaret alle de spørgsmål, som de må have omkring krondyr, vildsvin og elge, fortæller naturvejleder Jakob Konnerup.

Når dyret er flået er det tid til at få en smagsprøve på det gode kød, som bliver tilberedt i bålhytten. Da vi skal være udenfor er det naturligvis en god ide at medbringe varmt tøj og solidt fodtøj.

Kør en tur med det gamle Tørvetog

Når arrangementet slutter ved bålhytten er der stadig masser af aktiviteter at lave på Lille Vildmosecentret. I kan f.eks. købe en pølse med brød og grille over den åbne ild i bålhytten, komme ud at køre med det gamle Tørvetog kl. 13.00 og kl. 14.00 eller I kan gå hen til Vildsvinefolden og se vildsvinene blive fodret kl. 14.15.

.

Blæsende og kold dag – men solen kigger frem lover DMI

Læs også: Blæsende og kold dag – men solen kigger frem lover DMI

Tilmeld dig vores nyhedsbrev