De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA, og effekten har langt henad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.
Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet og du kan opleve det i Hadsund Bio. Læs mere og book din billet HER.
Dato og tid: Tirsdag den 18. april kl. 19.00
Sprog: dansk
Pause: 20 minutter
Forelæsere: RNA-forskerne Mette Galsgaard Malle og Jørgen Kjems, Interdisciplinært Nanoscience Center, Aarhus Universitet.