Nyheder

’Bliv synlig på nettet’ hen over efteråret!

AF Klaus Hansen I samarbejde med handelsstandsforeningerne i Hobro, Hadsund, Mariager og Arden afholder Mariagerfjord Erhvervsråd hen over efteråret kursusrækken Bliv synlig på nettet sæt strøm til din markedsføring. Deltagerne får helt konkrete, praktiske råd og sikker vejledning, som de kan bruge på deres egen hjemmeside eller webshop til at sikre sig bedre synlig, flere […]

’Bliv synlig på nettet’ hen over efteråret!
15. juli 2016
Af Redaktion

AF Klaus Hansen

I samarbejde med handelsstandsforeningerne i Hobro, Hadsund, Mariager og Arden afholder Mariagerfjord Erhvervsråd hen over efteråret kursusrækken Bliv synlig på nettet sæt strøm til din markedsføring. Deltagerne får helt konkrete, praktiske råd og sikker vejledning, som de kan bruge på deres egen hjemmeside eller webshop til at sikre sig bedre synlig, flere kunder og øget salg.

Vi bliver meget konkrete på hver kursusaften!, fortæller erhvervskonsulent ved Mariagerfjord Erhvervsråd, Jørgen Vittrup, som sammen med kollegaen, Pia Bøgelund Ravnholt, har sammensat et kursus for iværksættere, virksomhedsejere og detailhandlen, som handler om at blive synlig på internettet. Kurset er en videreudvikling af et tidligere afholdt kursus, Succes Online, som Mariagerfjord Erhvervsråd nu har forbedret. Kursusrækken udbydes i samarbejde med de fire lokale handelsstandsforeninger i Mariagerfjord.

Konkret og praktisk orienteret kursusrække
Vi har udviklet denne kursusrække bestående af i alt 6 kursusaftener, hvor vi har valgt nogle oplægsholdere, som, vi ved, kan skære ind til benet, og som helt konkret kan vise og fortælle, hvad man skal gøre for at få succes og synlighed på nettet, og hvad man ikke skal gøre. Målet er, at deltageren efter hver kursus kan gå direkte hjem og implementere det nye, som han har lært, fortæller Jørgen.

Kursusdeltagerne skal bl.a. lære om brugen af sociale medier og video til markedsføring og salg, reglerne for onlinesalg, logistik, onlinekommunikation, nyhedsbrev, fra besøg til ordre, apps og meget mere. Der er således et meget bredt udvalg af fokusområder omkring emnet at blive synlig på internettet.

Tendensen peger nemlig efterhånden kraftigt på, at flere og flere danskere gør deres indkøb og shopping online. Hele 24 % af danskernes forbrug i 2015 blev købt online, og den danske e-handel steg med 18 % i 2015. Så det er selv sagt vigtigt, at virksomheder og butikker tænker i at være synlige på nettet, og på dette kursus får de overblikket og de gode råd, fortæller Jørgen.

Kursusrækken strækker sig fra midten af september til midten af november, så detailhandlerne også har mulighed for at deltage såvel som implementere det nye, inden julehandlen for alvor begynder.

.

Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

Læs også: Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Læs også: To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev