Bliver Hobro Midtby cykelfjendsk?

.
af Peter Carstensen, spidskandidat for Radikale Venstre i Mariagerfjord Kommune

Den nye midtbyplan i Hobro skal binde by og fjord sammen. Men hvor er hensynet til alle de mange mennesker, der skal bevæge sig rundt på cykel og til fods, når bilen er parkeret? Midtbyplanen giver en enestående mulighed for at etablere gode cykel- og gangkorridorer igennem Hobro, der vil komme både handelsliv og skoler til gode. Det er samtidigt en historisk mulighed for at bringe fjorden, åen og naturen i centrum for planlægningen.
I den fremlagte midtbyplan går det urbane forud for stedets muligheder med fjorden, åen og det grønne udtryk som man ellers skulle synes, er en ren gave til byplanlæggere. Fjorden, åen og naturen bør definere byudviklingen, for det er dét, der er unikt.
Det giver også muligheder for at etablere gode cykel- og gangkorridorer gennem grønne arealer væk fra den øvrige trafik. I dag snor cykelstierne sig ind imellem trafikken. At Hobro kan kaldes cykelfjendsk skyldes ikke bakkerne det er fordi den er trafikfarlig og besværlig at zigzagge sig igennem som blød trafikant. Bakkerne tackles dagligt af gående, cyklister, scootere og elcyklister, så det er ikke her, humlen ligger. Hvis de trygge rammer skabes, vil flere parkere bilen og gå, vælge cyklen og lade børnene selv transportere sig til skole og fritidsinteresser. Det vil give mindre bilisme og gøre byen rarere at opholde sig i.
I Midtbyplanen inddrages flere cykel- og gangarealer til vej og byggeri. Grønne arealer, der i dag skiller cykelsti fra vej, forsvinder, cykelstien er placeret ud til kantstenen. Det gør byen cykelfjendsk. Skab i stedet grønne cykel- og gangkorridorer, der indbyder cyklister og gående.
Lidt ros skal der også falde af. Idéen med en allé sti langs åen er helt rigtig. Især hvis den kombineres med flere mindre grønne oaser, der kan give ophold og aktiviteter ved åen.
Også tanken om ophold på havnen er rigtig. Aktivitetsområdet skal være mere end en arkitekttegnet detalje, og bør defineres ved at inddrage frivillige foreninger og aktører, der kan hjælpe med at skabe liv. Liv i havnen skal ikke kun begrænses til opholdsarealet, men brede sig på både nord- og sydsiden af fjorden. Men mon ikke det ville være en god idé med en støjvold til opholdsarealet, der samtidigt kan give læ. Er den gennemsigtig, kan udsynet sikres. For hvordan bliver opholdet her, når der både er sus fra fjorden og støj fra vejen? Der er en grund til, at plænen i dag ikke bliver brugt til ophold det er for åbent, vindfuldt og støjende.
Støjen fra vejen kan kun blive større, hvis rundkørslen udskiftes med trafiklys, hvor biler og lastbiler tvinges til at bremse ned af bakken og gasse op, når de skal sætte i gang op af bakken. Trafikken bør nytænkes og ses i en overordnet sammenhæng, den gennemgående trafik bliver ledt udenom byen på motorvejen eller fordeles via andre veje, der kan optimeres til formålet.
Sammenhæng mellem by og havn må også omfatte byggeri. I dag er der tilladt meget forskellige byggeudtryk i området. Hvis det fortsætter, bliver det et usammenhængende og rodet udtryk. Der er behov for at sikre sammenhæng. Igen er det en historisk chance for at tænke i helheder i forhold til facader, udtryk og farver mv. Når det er bebygget, går der 50-100 år, før det kommer i spil igen.
Lad os skabe midtbyer med liv, korridorer for bløde trafikanter og smukke rammer ved fjorden. Ikke kun i Hobro, for de samme elementer indgår i Hadsund og i Mariager. Alle drages af vandet, så med de rette rammer for liv og gode forhold for at gå og cykle, kan byerne give livskvalitet til lokale, oplevelser til turister og gode rammer for handelsliv og skoler.

Der er åbent for kommentarer nederst på siden.

Læs også: Danmarks største whiskysucces kommer til Mariager