Nyheder

Blomsterforretning med knopskydning

.Af Helle Schiønning Fredag d. 9. maj blev der fløjtet afgang for en ny blomsterforretning i Øster Hurup. Forretningen har adresse på Novovej i den nedlagte Faktabutik. Den indehaves af ME Haveservice & Anlæg I/S som holder til i Visborg industripark ved Hadsund. Firmaet startede tilbage i 2004 og indehaves af Ove Nørby Dahl og […]

Blomsterforretning med knopskydning
Af Redaktion 10. maj 2014

.
Af Helle Schiønning

Fredag d. 9. maj blev der fløjtet afgang for en ny blomsterforretning i Øster Hurup. Forretningen har adresse på Novovej i den nedlagte Faktabutik.

Den indehaves af ME Haveservice & Anlæg I/S som holder til i Visborg industripark ved Hadsund. Firmaet startede tilbage i 2004 og indehaves af Ove Nørby Dahl og Martin Eskildsen. Oves ekspertise inden for anlæg går langt tilbage, mens Martin er udlært anlægsgartner i maj 2010.
Der blev startet op i det små, men i 2006 blev det lille redskabsskur ved privatadressen for lille og en lagerbygning i Visborg industripark blev lejet til opbevaring af diverse maskiner og redskaber. Året efter blev der startet op med et lille forårs plantesalg.

I 2013 skete der igen udvidelser der blev opført et drivhus på 280m2 og alt udendørs plads blev taget i brug til opbevaring af de mange planter og træer.

I sommeren samme år blev fristelsen for at forhandle afskårne blomster for stor, så der blev bygget et kølerrum til opbevaringen af de afskårne blomster. Blomsterdekoratører er blevet ansat, så alle binderiopgaver udføres fra buketter og sammenplantninger til bryllups og begravelsesbinderi.

Og nu kan samme blomsterservice altså tilbydes i Øster Hurup, hvor der også forefindes et udvalg af brugskunst. Der er åbent i hele sommerhalvåret, alle ugens dage på nær mandag.

Solrigt fra morgenstunden

Læs også: Solrigt fra morgenstunden

Regeringen foreslår aldersgrænse for solarier: Kræftens Bekæmpelse jubler

Læs også: Regeringen foreslår aldersgrænse for solarier: Kræftens Bekæmpelse jubler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev