Mariagerfjord og omegn

Børn i gang med pensler og masser af farve

De tre børnehaver: Kirsebærhaven i Veddum, Spiren i Hadsund og Krible-Bo i Als, har været i gang med at male redekasser til fuglene i Hadsund Dyrehave. Det er et farverigt syn. En sjov og spændende opgave som børnene har været glade for.

Børn i gang med pensler og masser af farve
Foto fra: Kirsebærhaven i Veddum
Af Benedikte Jensen 21. september 2024

Hele 26 redekasser har de tre børnehaver dekoreret og de har selv bestemt hvordan kasserne skulle se ud. Og det er farverigt, som billederne jo også viser.

XL-byg i Hadsund har været sponsor på de 15 farvebøtter, så stor tak til dem, fra Hadsund Dyrehaveforening. Uden deres hjælp ingen farver på redekasserne.

En del af de mange redekasser sættes op på en høj pæl i robinietræ, mens resten sættes op i træerne forskellige steder i dyrehaven, ligesom der sættes nogle på hjortehuset, så alle kan få øje på dem. Dette vil ske her sidst i september først i oktober, så fuglene kan vænne sig til dem. Og så kan børnene komme forbi og kigge efter deres egen farveglade redekasse.

Der er mange fugle i dyrehaven og nu bliver der mulighed for endnu flere i og med, at de nu får en ”hytte” at bygge rede i, slutter Mads Villadsen. Der også kan oplyse, at det er planen, at der tillige plantes flere bl.a. frugtbærende træer til foråret. For at styrke biodiversiteten på området.

Det er en medarbejder fra dyrehaveforeningen, der har stået for fremstillingen af redekasserne.

Tekst: Palle Sund

FA Fra Spiren
Foto fra Spiren Hadsund
FA Fra kriblebo
Foto fra: Krible-Bo i Als
Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Læs også: Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Læs også: Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler