Børne-Bazar i Dagli’ Brugsen

16. december 2019

Af Klaus Hansen I Vinterferien (uge 7) har du muligheden for at sælge brugt børne- og legetøj, når Dagli Brugsen i Øster Hurup og Krone Auktioner fra Hadsund inviterer indenfor til Børne-Bazar i den gamle Fakta-bygning i Øster Hurup midtpunkt. Stine Bager Christensen fortæller. Jeg er medlem af Dagli` Brugsens bestyrelse, og er en af…

Af Klaus Hansen

I Vinterferien (uge 7) har du muligheden for at sælge brugt børne- og legetøj, når Dagli Brugsen i Øster Hurup og Krone Auktioner fra Hadsund inviterer indenfor til Børne-Bazar i den gamle Fakta-bygning i Øster Hurup midtpunkt.

Stine Bager Christensen fortæller. Jeg er medlem af Dagli` Brugsens bestyrelse, og er en af initiativtagerne til Børne-Bazaren. Jeg kender alt til at have børnetøj, som er for godt til at smide ud. Der er i øjeblikket stor bevågenhed på at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen, og second-hand børne-butikker popper over hele landet. Jeg har selv små børn og dermed også flere sække af brugt tøj og legetøj så jeg skal helt sikkert have en stand i Vinterferien

Børne-bazaren etableres i et samarbejde mellem Dagli Brugsen i Øster Hurup og Krone Auktioner. Det bagerste lokale i Faktabygningen er i øjeblikket tomt og det er her, der skal opstilles stande, hvor man kan gøre en god handel.

Der vil desuden blive opstillet en pølsevogn på parkeringspladsen hvor alle kan hygge sig og få stillet sulten samtidig med, at man kan sælge og købe børne- og legetøj inde i bygningen.

Pølsevognen kan i øvrigt lejes, hvis man har lyst til at lege pølsemand ved festlige lejligheder og arrangementer, oplyser Kasper Krone. Priser med mere vil du kunne få oplyst ved vognen hele ugen.

Så hvis dine børn er vokset fra deres tøj og legetøj, så kan du allerede nu gratis booke en stand. Krone Auktioner har sponsoreret huslejen.

Det forventes ikke, at du står ved din stand hele vinterferien, så betalingen sker via Mobilepay. Grundet et begrænset antal pladser er der tilmelding efter først-til-mølle-princippet via mail til Stine Bager Christensen på stinebagerchristensen@gmail.com

Hadsund og omegn

Se flere artikler