Børnefesten har fået 5.500 kroner fra Sparekassen Kronjylland

21. august 2014

.Pressemeddelelse: I vinters blev Mariager Børnefest udsat for tyveri af blandt andet festtelte. Meget blev erstattet, men festens hovedsponsor Sparekassen Kronjylland har alligevel givet en ekstra økonomisk håndsrækning. Årets børnefest i Mariager er for længst veloverstået. Forberedelserne op til er dog ikke forløbet uden en vis spænding, idet festtelte, stiger og lignende blev stjålet i…

.
Pressemeddelelse:

I vinters blev Mariager Børnefest udsat for tyveri af blandt andet festtelte. Meget blev erstattet, men festens hovedsponsor Sparekassen Kronjylland har alligevel givet en ekstra økonomisk håndsrækning.

Årets børnefest i Mariager er for længst veloverstået. Forberedelserne op til er dog ikke forløbet uden en vis spænding, idet festtelte, stiger og lignende blev stjålet i vinters. Trods stor hjælp med erstatning fra forskellige støtter, manglede der under forberedelserne til årets fest akut redskaber. Dem hjalp Sparekassen Kronjylland med at få råd til.

Vigtig fest for hele byen
− Børnefesten i Mariager er en mere end 120 år gammel tradition, som Sparekassen meget gerne vil bakke op om. Derfor har Sparekassens gavefond støttet med 5.500 kroner, fortæller Sven Kjærgaard, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Mariager og Assens.
− Da festen skaber en vigtig aktivitet i Mariager, som ikke bare børnene, men også voksne, ældre og byens forretninger har stor gavn af, var det helt naturligt for os at støtte, da festen mødte udfordringer efter tyveriet. Det ligger Sparekassen meget på sinde af støtte lokale aktiviteter, som mange får gavn af i de områder, hvor vi har vores afdelinger og kunder, forklarer Sven Kjærgaard.

FOTO:
Sven Kjærgaard, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Mariager og Assens, overrækker 5.500 kroner til Viggo Juul fra festkomiteen i Mariager Børnefest.