Hadsund og omegn

Børnenes bogbyttebørs – byt til (næsten) nyt

Af Klaus Hansen Er huset ved at være fyldt med skønne børnebøger, som børnene er vokset fra? Så er der hjælp at hente på Mariagerfjord Bibliotekerne lørdag d. 19. september, hvor der afholdes bogbyttebørs med børnebøger for børnene i Hadsund KulturCenter. Som forælder til et læselystent barn kender man det godt – hjemmet er fyldt […]

Børnenes bogbyttebørs – byt til (næsten) nyt
16. september 2020
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Er huset ved at være fyldt med skønne børnebøger, som børnene er vokset fra? Så er der hjælp at hente på Mariagerfjord Bibliotekerne lørdag d. 19. september, hvor der afholdes bogbyttebørs med børnebøger for børnene i Hadsund KulturCenter.

Som forælder til et læselystent barn kender man det godt – hjemmet er fyldt med masser af dejlige børnebøger. Ofte ender bøgerne på loftet eller i containeren, men med Børnenes Bogbyttebørs er det nu muligt at bytte bøgerne til “nye” spændende børnebøger – helt gratis.

Det er ganske simpelt. Tag de gamle bøger med under armen, husk at tjekke at bøgerne er i pæn stand – altså ingen kærlige kruseduller og manglende sider, og kom så forbi Hadsund KulturCenter. Her indleveres bøgerne, og fordeles i målgrupper, og så er det bare at finde noget (næsten) nyt og garanteret spændende. Det antal bøger man har med er det antal bøger man må tage med hjem igen.

Så tag dit læseglade barn i hånden og kom til Børnenes Bogbyttebørs d. 19. september kl. 10-13, det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Demenscenter Skovgården søger ny kostfaglig medarbejder

Læs også: Demenscenter Skovgården søger ny kostfaglig medarbejder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler