.
Nu er sidste bog af trilogien “Hope Krøniken 1-3. udkommet!
Bogen handler om den pludselige arrestation med efterfølgende 5 måneders ophold i arresten i Aalborg.
Overførslen af Thure til det åbne fængsel “Kragskovhede”, hvor han blev valgt som fællestalsmand og fik opgaven, at forandre dette næsten middelalderlige statsfængsel til en anstalt hvor de indsatte fik mere og mere indflydelse på deres egen hverdag.
Den største forandring var at få personalet til at tale pænt til de indsatte og ikke kalde dem ved numre som køerne der gik lige uden for vinduet. Der blev ryddet op og indført sikkerhed på arbejdspladserne, fængslet fik som det første i Danmark, en bøde for grov overtrædelse af asbest regulativet. Thure kørte sit talsmandsjob på basis af hans erfaringer fra selskabsledelse og i samarbejde mede talsmandsgruppen, skabte de tålelige forhold for de indsatte.
Bogen handler om perioden fra Thures anholdelse i nov. 1987, frem til december 2014.
Under opholdet forsøgte fjender at overtage ledelsen i Hope selskabet og selvom Thure kæmpede imod fra sit indelukke, så lykkedes det den nye fjendtlige ledelse med sine egoistiske dispositioner at ødelægge og ruinere alle Hope selskaberne hvori Thure var hovedaktionær.
Kampen imod Hopes fjender kører parallelt sammen med kampen imod fængselsvæsenet for at forbedre forholdene for de indsatte.
Efter de to års ophold i fængslet blev Thure lukket ud før tiden. (Dommen lød på 3,5 år) Her var selskabet kørt ned og Thure og Henry Hope solgte deres aktier for en million kroner.
Thure gik nu i gang med det han elskede over alt, iværksætteri. Han etablerede en række patenter på nye ideer som han opbyggede undervejs og videresolgte.
Helt frem til 2014 beskriver Thure sit liv, som på det sidste også blev til en masse skriverier. Med Hope Krøniken 3,. har Thure gennem sit forlag nu udgivet 3 krøniker som til sammen dækker tidsperioden fra 1941 til 2014.
Han har udgivet en fremtidsroman med titlen 2055 og venter på det rigtige tidspunkt til at udgive de to romaner “Seks syvere og en svane”, samt ” Cimbrernes flugt fra Jylland”.