Arden og omegn
Borgerne i Mariagerfjord Kommune sparer på CO2-udledningen
Af Carina Kondrup Den 1. juni 2020 blev det muligt, at aflevere brugt Flamingo/EPS i separate containere i Mariagerfjord Kommune og denne mulighed har borgerne i kommunen taget til sig. Mariagerfjord Kommune har på dens 5 genbrugsstationer (Hobro, Hadsund, Als, Arden og Mariager) i samarbejde med BEWiSynbra Circular opsat indsamlingscontainere til brugt Flamingo/EPS. Dette betyder, […]
Af Carina Kondrup
Den 1. juni 2020 blev det muligt, at aflevere brugt Flamingo/EPS i separate containere i Mariagerfjord Kommune og denne mulighed har borgerne i kommunen taget til sig.
Mariagerfjord Kommune har på dens 5 genbrugsstationer (Hobro, Hadsund, Als, Arden og Mariager) i samarbejde med BEWiSynbra Circular opsat indsamlingscontainere til brugt Flamingo/EPS. Dette betyder, at borgernes forbrugte Flamingo/EPS nu indsamles til genanvendelse i stedet for at det forbrændes.
Vi var ikke i tvivl om, at vi som en bæredygtig kommune skulle investere i opstillingen af containerne således at Flamingo/EPS indsamles og genanvendes. Udtaler Kirstin Bjørnbak Kjær Affaldsplanlægger i Mariagerfjord Kommune.
Flamingo/EPS består af 98% luft. Derfor komprimerer kommunen den indsamlede Flamingo/EPS, så alt luften presses ud af materialet, hvorved antallet af transporter optimeres. Det færdigpakkede komprimerede materiale fragtes til BEWiSynbra Circulars fabrik i Thisted hvor materialet omsmeltes til nye pellets. Disse pellets bruges til at lave ny råvare af hvorved loopet lukkes.