.
Pressemeddelelse:
Fredag d. 9 maj blev en forløsningens dag for arbejdsgruppen bag projektet. I Universitetsparken i Aarhus samledes omkring 10.000 unge mennesker til den årlige studenterfest Det gyldne bækken. 10.000 unge mennesker der på et eller andet tidspunkt skal etablere sig med job, bolig og børn og bil(er).
Fra gruppens synsvinkel var målgruppen samlet i en kæmpekoncentration på et lille geografisk areal. En oplagt mulighed.
Gruppens mission er helt kort, at være medvirkende til at der bliver solgt 5 huse inden for et år i byerne. Der er etableret en salgshjemmeside: skelund-veddum.dk, og til at linke til den, har man investeret i 4000 lakridspastil-æsker med såkaldte QR-barcodes, der med en mobiltelefon ved hånden leder dig frem.
Gruppen har henover vinteren arbejdet på at udvikle projektet, projektets grund-ide og efterfølgende proces. Der er opnået velvillig støtte fra kommunens Landdistriktsråd og der er købt professionel bistand fra Reklamebureauet Stender & Holmriis.
– Det har været en rigtig sjov og spændende proces, udtaler Leo Korsgaard der var helt oppe at køre på den oplevelse det var at møde de unge mennesker i Aarhus. Gruppen er allerede nu ved at planlægge næste fremstød, ligesom lokale ejendomsmæglere skal kontaktes med henblik på fri afbenyttelse af barcoden.
Skelund/Veddum 11.05.2014.