Nyheder
Borgmester sur over besparelser
Et besparelsesforslag lukker en hel afdeling og nedlægger 20 sengepladser på sygehuset i Hobro
.
. Det fortæller TV2 Nord.
Det har fået borgmesteren i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, helt op i det røde felt. Han troede, at han havde en aftale med regionrådsformand Ulla Astman om at det lille sygehus har oplevet besparelser nok.
– Jeg mener, at vi havde en aftale om, at der ikke skulle røres ved Hobro Sygehus, indtil det nye sygehus i Aalborg står klar, siger Mogens Jespersen (Venstre).
Det er den medicinske afdeling M2 her på Aalborg Universitetshospitals sattelit-sygehus i Hobro, det handler om. Universitetshospitalet er af regionen blevet bedt om at finde besparelser for 150 millioner kroner, og i den forbindelse har hospitalets kliniske ledelse foreslået M2 med 20 sengepladser nedlagt.
Regionsrådformand, Ulla Astman, har dog svært ved at se hun skulle have brudt en aftale.
– Det, jeg har orienteret borgmesteren om, er, at vi har vedtaget en sygehusstruktur, det betyder jo ikke, at der ikke kan foretages besparelser internt på sygehusene. Og vi bliver nødt til at lave nogle tilpasninger, så vi kan få pengene til at hænge sammen, siger Ulla Astman.
Mogens Jespersen håber på, at besparelsesforslaget, som han mener, vil lukke sygehuset i Hobro, bliver trukket tilbage.