.
Af Helena Dylmer
Hej Helena
Jeg vil så gerne at du skriver om sølv, det har hjulpet mig så meget og jeg synes andre også skal have mulighed for at høre om det.
Kærlig hilsen
Mig du gav en hjælpende hånd
Kære Mig du gav en hjælpende hånd
Kolloidt ioniseret sølv er effektivt mod svamp, bakterier, virus samt mod encellede parasitter som protozoer. Der er delte meninger med hensyn til sølv, hvor nogen mener det er farligt og at man kan blive forgiftet, men som Radiolægen Carsten Vagn Hansen skriver: Kolloidt sølv er et meget naturligt antibiotikum, som er uden bivirkninger når man ikke overdriver indtagelsen vildt meget.
Det kolloide sølv optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente. Kolloidt sølv kan man ikke blive forgiftet af. Det ophobes heller ikke i kroppen, men udskilles løbende. Sølv er godkendt til mad.
Kolloidt, også kaldet ioniseret sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven i den øverste del af tyndtarmen.
Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen. For en sikkerheds skyld er det bedst at indlægge pauser i brugen af kolloidt sølv, og man skal altid forsøge at finde årsagen til, at det kan være nødvendigt at bruge kolloidt sølv, og at gøre noget ved den.
Kolloidt sølv har en stor positiv effekt på immunsystemet og er gavnligt at tage med jævne mellemrum. Det kan bruges til voksne, børn og dyr. Det kan også bruges i forbindelse med øjenbetændelse, sprayes på huden ved hudproblemer og man kan hælde lidt i dyrenes drikkevand.
Mange har oplevet, når de har fået svamp, f.eks. Candida, der har eskaleret for voldsomt i kroppen, det kan være efter en penicillinkur eller anden form for medicin der kan give svamp, her kan der også forekomme svamp i munden, på huden, i underlivet med mere. Så er det effektivt at gøre brug af kolloidt sølv.
Personligt tog jeg en 2 måneders kur for mange år siden i forbindelse med en Modic forandring i rygsøjlen, hvor jeg hver dag drak 1 deciliter og fik således bugt med betændelsen uden brug af penicillin. Nogle spørger om man ikke kan blive blå af det, det hedder Argyria, men nej, ikke af kolloidt sølv der er lavet på den rigtige måde. De har blåt blod i årerne siger man om de adelige, de spiste og drak tit af sølvtallerkener, bestik krus med mere, det sølv ophober sig i kroppen og kan give Argyria.
Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.
Kærlig hilsen Helena