Rebild og omegn

Brevkassen: skal man have tilskud af c-vitamin?

.Af Helena Dylmer Hej HelenaVil du anbefale, at man holder pause med C-vitaminer i sommerperioden, vi spiser jo meget salat, grønt og frugt, får vi så ikke det vi skal have af C-vitaminer?Mange hilsener fra Sonja Hej SonjaVi skal spise meget frugt og grønt for at komme op på det C-vitamin niveau som kroppen trives […]

Brevkassen: skal man have tilskud af c-vitamin?
12. juni 2019
Af Redaktion

.
Af Helena Dylmer

Hej Helena
Vil du anbefale, at man holder pause med C-vitaminer i sommerperioden, vi spiser jo meget salat, grønt og frugt, får vi så ikke det vi skal have af C-vitaminer?
Mange hilsener fra Sonja

Hej Sonja
Vi skal spise meget frugt og grønt for at komme op på det C-vitamin niveau som kroppen trives bedst med. Et dagligt tilskud af C-vitamin på 2-4 gram er en god investering i eget helbred.

Personligt tager jeg C-vitamin året rundt. C-vitamin har altid været en af mine kæpheste, den er vigtig for os, især da vi ikke selv kan producere det i kroppen. Hvis vi ikke får tilført C-vitamin, vil det være forsvundet fra kroppen i løbet af 3-4 måneder. Mennesket mangler eller har ikke tilstrækkeligt indhold af det enzym, der omdanner glukose til C-vitamin. Derfor er vi ganske afhængige af dagligt, at få det tilført via kosten og som kosttilskud.

Ved mangel af C-vitamin kan symptomerne være mange, f.eks. nedsat immunsystem, løse tænder, dårlig sårheling og skøre blodkar. C-vitaminet er vigtigt for kroppens beskyttelse mod bakterier og virus, og det har betydning for alt bindevæv i kroppen, da det er med til at fremme kollagen dannelsen, – dvs. det cement der holder kroppens celler sammen. Det er også vigtigt for knogler, tænder og brusk, forebygger problemer med øjne, slimhinder, tandkød og hud.

Optimerer hjernen og nervernes funktion, og er med til at sikre psykisk balance i kroppen.

C-vitaminet er også en meget vigtig antioxidant, der beskytter mod iltmangel i kroppen.

Det indvirker på celledannelse, hjerne, produktionen af signalstoffer i nervesystemet, hvide blodlegemer, knogler, hud, hår, negle og blodfornyelse. Det er vandopløseligt og findes derfor i alle kroppens væsker, men dog mest i nogle depoter, da koncentrationen ikke er ens for alle væsketyper. Det største depot er hjernecellerne, hvor indholdet er 100 gange højere end i blodet.
Binyrerne har også et meget højt indhold af C-vitamin idet C-vitaminet bruges af binyrerne til at danne noradrenalin og adrenalin. Adrenalin bruges bl.a. som et signalstof fra nerveceller, når man er fysisk aktiv og pulsen skal øges.
Langvarig stress er med til at tømme kroppen hurtigere for C-vitamin, ligesom alkohol, tobaksrygning samt medicinindtag forbruger ekstra C-vitamin.

C-vitamin er også med til at rense kroppen for tungmetaller.
Som kosttilskud vil det være en god ide at gå efter det syreneutrale C-vitamin og gerne sammen med f.eks. hyben, da bioflavonoiderne er med til at øge optagelsen af C-vitaminet i kroppen.

Ved meget høje doser af C-vitamin kan der forekomme diarre.

Brevkassen holder sommerferie i juli måned og er tilbage igen i august.
Rigtig god sommer til alle og husk godt med væske i sommermånederne, selvfølgelig helst vand

Kærlig hilsen Helena

Strømforbrug sætter nye rekorder i Danmark

Læs også: Strømforbrug sætter nye rekorder i Danmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev