Mariagerfjord og omegn
Brevkassen uge 18
.Kære HelenaHvor vigtigt er det at få Zink, jeg tager en allround vitamin og mineraltablet hver dag og kan se der er 10 mg zink når jeg tager en tablet, kan man godt være i zinkmangel alligevel?Venlig hilsenEva Kære EvaZink er meget vigtig for kroppen, og der er mange mennesker der er i underskud af […]
.
Kære Helena
Hvor vigtigt er det at få Zink, jeg tager en allround vitamin og mineraltablet hver dag og kan se der er 10 mg zink når jeg tager en tablet, kan man godt være i zinkmangel alligevel?
Venlig hilsen
Eva
Kære Eva
Zink er meget vigtig for kroppen, og der er mange mennesker der er i underskud af zink, og især med den stressede tilværelse flertallet oplever i dag, så er stressen med til, at tømme kroppen for Zink, B-vitaminer samt C-vitaminer. I langt de fleste vitamin- og mineraltilskud er der zink, men den anbefalede daglige dosis er for de flestes vedkommende ikke tilstrækkelig, hvorfor et ekstra zinktilskud i hverdagen vil være en god ide ved mangel. Er man i tvivl om hvorvidt man er i zinkmangel kan man teste dels med en VEGA-test eller med zinkvand som man indtager i munden.
Selv om du tager en vitamin og mineraltablet hver dag, kan du godt være i zinkmangel, i givet tilfælde vil det være en god ide at supplere med ekstra tilskud af zink, når kroppen er fyldt op er bivirkningen bl.a. at man kan få lidt kvalme efter indtagelsen.
Vores kost i dag indeholder desværre ikke den mængde zink vores krop har behov for.
Kostens zinkindhold bliver optaget fra tarmen, men ved samtidig mangel på vitamin B6, bliver det udskilt igen. Det er en god ide at behandle zinkmangel med en kombination af zink og B6. Det samme gælder vitamin A, da zink og vitamin A samarbejder.
Zink er et livsvigtigt spormineral samt en antioxidant, den indgår i over 200 enzymprocesser i kroppen.
En stor del af zinken er bundet i knoglerne og dermed afskåret fra almindelig omsætning i kroppen. Et hvidt blodlegeme indeholder ca. 25 gange mere zink end et rødt. Mellemøret, bugspytkirtlen, prostata, lever, øjet, og muskelvæv indeholder høje koncentrationer af zink.
Der skal være zink i alle celler, for eksempel har cellevæggen brug for zink for at kunne fungere, hvis det mangler bliver det ofte det forgiftende metal kadmium, der sniger sig ind på zinkens plads. Det nedbryder cellevæggens funktion og er årsag til bland andet, at forkerte substanser får lov til at passere ind og ud gennem cellevæggen. Frie radikaler får da adgang til at angribe cellernes arvemasse DNA.
Kroppen har et naturligt beredskab, der reparerer skadet DNA, men det fungerer også kun takket være zink, og det kan blokeres af kadmium som ovenfor nævnt, samt andre skadelige faktorer som jern og kviksølv.
En hyppig årsag til zinkmangel hos kvinder er p-piller. I puberteten og i perioder med kraftig vækst er koncentrationen af zink i kroppen lavest, derfor tilrådes tilskud til unge i pubertetens vækstperiode.
Der er mange lidelser eller symptomer der udspringer af, at man lider af mere eller mindre udpræget zinkmangel, f.eks.: Hudproblemer, depressioner, svigtende indlærings- og koncentrationsevne, svigtende hukommelse, synsproblemer, hårtab, hvide pletter på neglene, tarmproblemer, blodsukkerproblemer, hyppige infektioner, dårlig sårheling m.m.. Der er også fokus på bl.a. Parkinson, Alzheimers samt Diabetes i forbindelse med zinkmangel.
Zink findes i østers, fisk, plantefrø, løg, ahornsirup, kød, champignon, ølgær, mælk, fuldkorn, nødder, ærter, gulerødder, lever og visse grønsager. Zink fra planteføde optages dårligere end dyrisk zink.
Kærlig forårshilsen fra Helena