Hadsund og omegn
Brilleindsamling slog rekord
.Af Helle Schiønning Lions Club Hadsund har netop modtaget – og afleveret, – 3 store kasser brugte briller fra Thiele Optik ved Majken Fly, i Hadsund, fortæller Erik Erland Nielsen fra Lions Club. (Det er altid dejligt at opleve en sådan opbakning). De er nu afleveret til et centralt renoveringsværksted på Gasværksvej i Aalborg, hvor […]
.
Af Helle Schiønning
Lions Club Hadsund har netop modtaget – og afleveret, – 3 store kasser brugte briller fra Thiele Optik ved Majken Fly, i Hadsund, fortæller Erik Erland Nielsen fra Lions Club. (Det er altid dejligt at opleve en sådan opbakning).
De er nu afleveret til et centralt renoveringsværksted på Gasværksvej i Aalborg, hvor de skal renses og opmåles. De mange briller pakkes der i plastposer, så de er klar til hurtig udlevering i Afrika eller Indien.
Her vil Lions fagfolk eller samarbejdspartnere uddele brillerne til mennesker, der har brug for briller med de netop opmålte styrker. Som en sidebemærkning sendte Lions lige før jul en hel palle briller til Indien, hvor der er stærkt brug for synshjælp.
På centrallageret i Aalborg er der alt muligt hjælpeudstyr, fx hospital senge m.v. – som er en del af et Danida Projekt, de afsender årligt fem-og-tyve 40 fods containere.
Lions har siden starten for over 100 år siden været de blindes riddere. Tænk blot på den hvide stok, uddannelse af førerhunde, mobile øjenklinikker i 3. verdens lande, og hornhinde bank – alle indsatser som Lions Danmark har været hovedmedvirkende til.
Da omkring to tredjedele af danskerne bruger briller, ofte med en levetid på under 4 år, vil der også være briller at indsamle i de kommende år.
Succes forpligter.
Briller indsamles i Thiele butikker landet over, og ved Lions 100 års jubilæumsaktivitet indgik Lions Danmark, en aftale med Thiele butikker landet over, som modtager brugte briller. Brillerne lægges i det flotte indsamlingsrør, som står i de fleste Thiele butikker.
Næste gang du kommer forbi Thiele, afleverer du blot de gamle briller!
På billedet takker Erik Erland Nielsen og Majken Fly fra Thiele Optik Hadsund hinanden for en “god kamp”