Nyheder

Briller mod brystkræft

AF Klaus Hansen Lørdag den 8. oktober bliver hele Danmark lyserød, når over 160 byer sammen bakker op om brystkræftsagen som en del af Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne. Det gælder også hos Haslund Optik, som støtter kampen mod brystkræft ved at donere 10 pct. af prisen pr. solgt brille til det gode formål ikke […]

Briller mod brystkræft
1. oktober 2016
Af Redaktion

AF Klaus Hansen

Lørdag den 8. oktober bliver hele Danmark lyserød, når over 160 byer sammen bakker op om brystkræftsagen som en del af Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne. Det gælder også hos Haslund Optik, som støtter kampen mod brystkræft ved at donere 10 pct. af prisen pr. solgt brille til det gode formål ikke kun lørdag, men i hele uge 40.

I uge 40 står hele Danmark sammen i kampen mod brystkræft, som i dag rammer hver 9. danske kvinde. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Lyserød Lørdag den 8. oktober donerer Haslund Optik derfor 10 pct. af salget for hver brille, der bliver solgt i butikken i hele uge 40. til kampen mod brystkræft.

– Brystkræft er en hæslig sygdom, som de fleste af os har haft inde på livet i en eller anden udstrækning. Lyserød Lørdag er et fantastisk initiativ, som viser, at når vi alle står sammen, kan vi gøre en stor forskel. Det vil vi selvfølgelig gerne være med til at bakke op omkring og vi håber, kunderne vil se det som en mulighed for at gøre det samme, fortæller Johnny Haslund Madsen fra Haslund Optik.

Fortsat brug for opmærksomhed

De seneste år er antallet af brystkræfttilfælde steget med flere hundrede om året. Takket være det landsdækkende tilbud om mammografiscreening til kvinder mellem 50-69 år, bliver de fleste knuder nu fundet også dem, der ellers ville være blevet opdaget flere år senere. Men der er lang vej endnu:

– Fordi der stadig er al for mange kvinder, der rammes af brystkræft, er der brug for endnu mere opmærksomhed om sygdommen og mere forskning i bedre behandlingsformer. Det vil vi gerne bidrage til, forklarer Johnny Haslund Madsen.

For at markere initiativet vil Johnny Haslund Madsen og kollegerne op til Lyserød Lørdag sørge for ægte lyserød stemning med balloner og pynt i butikken, hvor de er klar til at vejlede kunderne i deres brillevalg, som i uge 40 altså også bidrager til kampen mod brystkræft.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev