.
Af Helle Schiønning
Lægefaglige chef Flemming Knudsen på Sygehus Himmerland i Hobro opfordrer patienter til at benytte det officielle klagesystem, hvis man føler grund til klage.
Han udtaler: – Vi har jo et officielt klagesystem, som alle sygehusenheder i hele landet benytter sig af, og det vil vi rigtig gerne bruge på de her tilfælde også. Vi vil rigtig gerne kigge på det, og er der noget i det, vil vi rigtig gerne lære af det. Men at gå ud og undersøge to gange 6.000 akutte patientindlæggelser er en håbløs gerning, og jeg mener simpelthen ikke, det står mål med indsatsen.