.
Siden branden i Brugsen i Mariager d 18 maj, har bestyrelse og Coop Danmark været i gang med at finde en samarbejdspartner til at bygge en ny Brugs. En række firmaer har været i betragtning til byggeriet.
Valget er faldet på Bygge og Entreprenørfirmaet Bjarne Brath A/S fra Hadsund, som skal opføre en ny dagligvare butik, på samme plads som den gamle. Holder planen flytter der ind i slutningen af november 2014. De 1800 m2 forretnings lokaler opføres i samarbejde med andre lokale håndværkerfirmaer, der er med på byggeriet som underleverandører.
Palleterings arbejdet er igangsat og om få måneder vil der igen stå en Brugs i Mariager, med udsigt over havnen og fjorden.
Hadsund firmaet har stor erfaring i at opføre erhvervsbyggeri, og har blandt andet lavet en tilbygning til Invita i Aalborg syd.
Erhvervsbyggeri er et område hvor vores dygtige håndværkere har stor ekspertise og indsigt, udtaler Direktør Bjarne Brath og fortsætter På en opgave som ny Brugs i Mariager, handler det om kvalitet og levering til tiden, så butikken kan komme i gang igen hurtigst muligt.
Bjarne Brath A/S har alle afdelinger indenfor byggeriet internt i firmaet. Tømrer og snedker er hovedfaget, men entreprenør-, maler-, murer-, anlægsgartner og kloak afdeling findes også i firmaet fra Hadsund.
Brugsen åbner 29. november
17. august 2014