Af Klaus Hansen
Alle partier har indgået aftale om det kommende budget 2022 i Mariagerfjord kommune.
I aftalen er der bl.a. aftalt at:
Byrådet ønsker at arbejde målrettet på at fastholde og tiltrække nye uddannelser og unge/studerende. Med henblik på at sikre en professionel indsats samt en styrket koordineret indsats mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er aftaleparterne enige om at afsætte midler til en uddannelseskoordinatorfunktion.
Tiltrækning af nye uddannelser kræver koordinering af såvel den politiske, ledelsesmæssige og driftsmæssige dialog med såvel erhvervsliv, som nuværende og potentielle uddannelsesinstitutioner.
Endvidere kræver tiltrækning eller sikring af tilbageflytning fra unge, som uddannes uden for kommunen en aktiv indsats, som baseret på eksempler på andre kommuner også kan involvere konkrete aftaler med områdets erhvervsliv. Det vil være en central opgave for uddannelseskoordinatorfunktionen at planlægge og gennemføre disse indsatser.
Hvorvidt uddannelsesfunktionen skal varetages af en enkelt dedikeret person eller ske gennem frikøb af ressourcer på tværs af flere områder samt den organisatoriske forankring af funktionen vil skulle afklares senest primo 2022.
##57033##