Mariagerfjord og omegn

Budgetforliget i Region Nordjylland

.Vi har modtaget følgende fra Jess V Laursen, Regionsrådsmedlem i Nordjylland (V)Formand for venstregruppen i Region Nordjylland og Spidskandidat for venstre til RV13: Over 2 dage har alle gruppeformændene for partierne i Region Nordjylland fået et budgetforlig i Region Nordjylland forhandlet på plads, og det var en god oplevelse at deltage i processen. Venstre er […]

Budgetforliget i Region Nordjylland
9. september 2013
Af Redaktion

.
Vi har modtaget følgende fra Jess V Laursen, Regionsrådsmedlem i Nordjylland (V)
Formand for venstregruppen i Region Nordjylland og Spidskandidat for venstre til RV13:

Over 2 dage har alle gruppeformændene for partierne i Region Nordjylland fået et budgetforlig i Region Nordjylland forhandlet på plads, og det var en god oplevelse at deltage i processen. Venstre er meget tilfreds med forliget, hvor vi også denne gang har fået sat et godt aftryk på fremtidens Nordjylland.
Vi tror på at Region Nordjylland stadig vil og skal være en god arbejdsplads, og har lagt op til at vi skal have en fleksibel arbejdsplads med mulighed for både fuldtids- og deltidsarbejde, så det også passer ind i familiemønsteret på hjemmefronten.
Region Nordjylland har igennem den sidste lange tid brugt stor summer på sundhedsydelser som bliver foretaget i andre regioner, et område der kaldes det interregionale område. Venstre har ønsket at få undersøgt dette område, hvor vi mener der kan hentes nye penge der kan anvendes bedre i Region Nordjylland, således at vi bevarer de gode medarbejdere og arbejdspladser vi i dag har i regionen.
Samarbejdet mellem de 11 kommuner og Region Nordjylland skal have et løft opad, og alt sammen med patienten i centrum. Der skal snart åbnes op for 3. generation af sundhedsaftaler, som er aftalerne der handler om samarbejdet mellem Region og Kommune, herunder også om forløbet når patienten udskrives fra sundhedssystemet til hjemmet.
Partierne er enige om, at vi skal have fokus på den 3. Limfjordsforbindelse og de Nordjyske Erhvervshavne der rummer mange arbejdspladser indenfor gods- og transportkorridoren. Men fokus skal også rettes mod udviklingen af Det Blå Nordjylland og de nye muligheder, der ligger i de maritime erhverv. Vi skal forstå at udnytte, at Nordjylland ligger godt i samarbejdet med de øvrige lande i Norden og
til Atlanten via vore udskibningshavne.
Vi skal tænke uddannelsesområdet mere ind i fremtidens Nordjylland! Vi får brug for faglært arbejdskraft i nær fremtid og skal sikre den overordnede koordinering og samarbejde på tværs i Nordjylland.
Fremtidens Nordjylland skal også have mere kvalitet for pengene samt gøres mere effektiv, og målet er at Region Nordjylland kommer på niveau med effektiviteten i de andre 4 regioner.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025