.
Af Klaus Hansen
Forhandlingsgruppen i Mariagerfjord Kommune har sendt budgetmateriale til Budget 2020‐23 i høring.
Den foreløbige budgetopgørelse viser, at der er en udfordring på ca. 19 mio. kr. i 2020. Det beløb er dog inklusiv den såkaldte buffer på 10 mio. kr. Der er enighed om, at det principielt er vigtigt at budgettere med en buffer. En buffer kan afhjælpe evt. økonomiske udfordringer, der måtte opstå i løbet af året og dermed reducere risikoen for at skulle genåbne budgetterne i løbet af året.
Forhandlingsudvalget består af medlemmerne af Økonomiudvalget, samt de udvalgsformænd der ikke er medlem af Økonomiudvalget;
Mogens Jespersen – (V)
Leif Skaarup – (A)
Henrik Sloth (V)
Casper Hedegaard (B)
Jan Thorbøll Andersen (Uden for partierne)
Jens Riise Dalgaard (A)
Peder Larsen (F)
Karen Østergaard (A)
Jens-Henrik Kirk (C)
Edin Hajder (A)
Jane Grøn (A)
Svend Madsen (V)
Som princip for forhandlingerne er det besluttet at reducere bufferen til 0 kr. i 2020. Hermed har forhandlingsgruppens opgave at arbejde videre med at nedbringe driftsrammen med netto 9 mio. kr. Hvis Økonomiaftalen viser et mere gunstigt resultat, vil dette som udgangspunkt tilgå den neutraliserede buffer (op til ca. 10 mio. kr.). Hvis økonomiaftalen viser et ringere resultat, finansieres differencen i 2020 som udgangspunkt ved kassetræk (op til ca. 10 mio. kr.).
Det foreløbige resultat af forhandlingerne er, at Byrådets partier er enige om at sende et forslag i høring, hvor der er råderumsskabende initiativer (reduktioner) for ca. 20,8 mio. kr. og udvidelser for ca. 10,2 mio. kr. Dermed lever forslaget op til udfordringen med at finde ca. 9 mio. kr. (netto) på driften.
og se hele budgetmaterialet. Først kommer en total oversigt og derefter de enkelte udvalg. Efter hvert udvalg kommer noterne, der fortæller om den konkrete besparelse/nye tiltag.
Husk at vi på fjordavisen.nu altid gerne bringer debatskabende indlæg. Måske undre du dig over nogle af forslagene eller det kan være, at nogle af forslagene er så fantastiske positive, at de i særlig grad er hver at glæde sig over.
Den videre proces
Forhandlingerne fortsætter, når forhandlingsgruppen har modtaget høringssvarene. De enkelte forslag vil da blive vurderet i sammenhæng med høringssvarene og i lyset af den udfordring, der skal løses, når Økonomiaftalen er kendt. Der er høringsfrist 23. september kl. 10. Høringssvar skal fremsendes til mejor@mariagerfjord.dk