Kultur
Buxtehudes julekanter i Mariager kirke
Den 7. december klokken 15:00 kan besøgende i Mariager Kirke glæde sig til en helt særlig musikoplevelse.
I al sin enkelhed er en kantate værk for kor og orkester.
Komponisten Dietrich Buxtehude har skrevet to julekantater, som Mariager kirkes Klosterkor fremfører sammen med et – til lejligheden sammenstillet orkester, der består af Jette Rosendahl og Katarzyna Anna Bis Christiansen, violiner, Esben Kjær viola, Aksel Nielsen, cello og Mark Czepluch, kontrabas.
Korets dirigent Mikael Ustrup både dirigere og spiller på kirkens lille orgel.
Foruden kanterne af Buxtehude spiller orkestret Corellis julekoncert: en fremragende koncerto grosso i 7 satser, som egentlig ikke har noget med jul at gøre, udover at Angelo Corelli selv kaldte den for en julekoncert.
Der bliver også plads til et par a capella-værker fremført af Klosterkoret og en arie fra Bachs juleoratorium fremført af sopranen Margrethe Smedegaard.
Koncerten finder sted lørdag d. 7. december kl. 15:00, og efter koncerten er der julenachspiel med æbleskiver og the/kaffe i Klostret.
Vil man høre mere julemusik, opføres Händels berømte og elskede oratorium Messias søndag d. 15. dec. kl. 15:00 med orkester, Coro Misto, fire internationale solister, og det hele dirigeres af Søren Birch. Der er stadig billetter i salg på Mariager kirkes hjemmeside.