Rebild og omegn

Byggesagsgebyr i Rebild per 1. januar 2020

Plantegning af et byggeri

Redaktion
Af Redaktion 25. december 2019

Af Klaus Hansen

I det nye år har byrådet vedtaget at opkræve et gebyr for byggesager
Byrådet har på sit møde den 18. december 2019 vedtaget, at opkræve et fast gebyr på 1.062 kr. pr. sag for alle typer byggesager dog med enkelte undtagelser. Som udgangspunkt tager kommunen gebyr for samtlige typer byggetilladelser, nedrivningstilladelser, lovliggørelsessager samt dispensationssager. Der er enkelte områder hvor Rebild Kommune har valgt ikke at opkræve byggesagsgebyr.

Enkelte undtagelser
Sager hvor kommunen ikke kræver gebyr, er klagesager, afslag på ansøgninger, afvisning af ansøgninger, tilbagetrækning af ansøgninger samt forhåndsdialoger. Det faste gebyr bliver som nævnt 1.062 kr. pr. sag. Dog vil der opkræves gebyr pr. enheder på erhvervs- og boligenheder. Takstblad forventes tilgængelig på kommunens hjemmeside først i det nye år.

Stadig gratis at booke møde forud for din ansøgning
Husk i øvrigt at der stadig kan bookes et gratis møde med en byggesagsbehandler forud for en byggesagsansøgning. Det gratis møde med en byggesagsbehandler kan nemt bookes på kommunens hjemmeside rebild.dk/bookbyg. Her kan der også findes svar på de spørgsmål der kan være før man går i gang med at bygge.

Rebild og omegn

Se flere artikler