.
AF Klaus Hansen
Henrik Sloth er oprindeligt uddannet som folkeskolelærer, i dag arbejder han som uddannelsesvejleder i Mariagerfjord kommune.
Henrik Sloths politiske erfaring rækker efterhånden over mange år – han har siddet i byrådet i Mariagerfjord kommune siden sammenlægningen af de 4 kommuner (Arden, Mariager(undtaget Havndal), Hadsund, Hobro samt lidt af tidligere Aalstrup kommune og lidt af tidligere Nørager kommune) og der før 4 år i den gamle Hadsund Kommune.
Han har i perioden 2014-2018 siddet som gruppeformand for Venstre. Her har han været med til at indgå budgetforlig i alle 4 år, og dermed sikre, at det er et samlet byråd der står bag kommunens drift og anlæg.
– Én af mine politiske mærkesager er, at gøre forholdene for de frivillige ledere så gode og lidt bureaukratiske som mulige, men også et godt skolevæsen hvor vi udvikler både elever og ansatte ligger mig meget på sinde.
– – Jeg tror på, at jo større samarbejde og jo flere beslutninger vi tager fælles jo bedre bliver vores kommune for både de ansatte og borgerne.
– Jeg brænder også for gode uddannelsesmuligheder på ungdomsudannelsessiden – alt i alt er mit fokus meget på udsatte børn og unge. Det er en investering i fremtiden, lyder det fra Henrik Sloth i forbindelse med kommunalvalget i november 2017.
Henrik Sloth fik ved valget 330 personlige stemmer og dermed byrådsmedlem i Mariagerfjord i perioden 2018-2022. Henrik Sloth sidder som byrådsmedlem i følgende udvalg, råd og nævn:
– Formand for Børn & Unge udvalget i Mariagerfjord
– Udvalg for Sundhed og Omsorg.
– Medlem af Handicaprådet.
På Oktober-byrådsmødet 2018 blev der lavet en ny-udpegning i Venstre-gruppen. Hvilket betød at Henrik Sloth fik plads i Økonomiudvalget.
Henrik Sloth sidder pr. 25. oktober som byrådsmedlem i følgende udvalg, råd og nævn:
– Formand for Børn & Unge udvalget i Mariagerfjord
– Medlem af Økonomiudvalget
– Bevillingsnævnet
– Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe i Mariagerfjord.
Henrik Sloth er derudover aktiv på forskellige bestyrelsesposter indenfor sporten – han er menig bestyrelsesmedlem hos Viking Als, formand for Mariagerfjord idrætsråd, medlem af DBU´s repræsentantskab og formand for Futsal/indefodbold DBU Jylland.