Øster Hurup og omegn

Café for iværksættere sætter fokus på støttemuligheder

.AF Klaus Hansen Denne gang med fokus på finansiering og økonomi, hvor der bl.a. vil være et oplæg om mulighederne for støtte fra LAG Himmerland og de mange gratis muligheder for sparring fra Erhvervsrådet. Planlægningen af den første iværksættercafé i 2017 er godt i gang, og der er planer om yderligere fem caféer dette år […]

Café for iværksættere sætter fokus på støttemuligheder
12. januar 2017
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Denne gang med fokus på finansiering og økonomi, hvor der bl.a. vil være et oplæg om mulighederne for støtte fra LAG Himmerland og de mange gratis muligheder for sparring fra Erhvervsrådet.

Planlægningen af den første iværksættercafé i 2017 er godt i gang, og der er planer om yderligere fem caféer dette år med hver deres hovedtema. Caféen afholdes onsdag den 1. februar fra kl. 17-21.

Vi har valgt, at den første café skal være med fokus på finansiering og økonomi, da det er ét af de største områder for alle iværksættere, fortæller erhvervskonsulent ved Mariagerfjord Erhvervsråd, Jesper Simonsen, som vil stå for Erhvervsrådets korte oplæg om bankernes rolle i finansieringen. Jesper har tidligere været tilknyttet et pengeinstitut og har derfor stor viden inden for området og tilbyder bl.a. iværksættere at tage med dem i banken som et sæt ekstra øjne og ører, når de har møder om finansiering af iværksætterdrømmen.

Iværksætterens muligheder med LAG Himmerland
Anne Odgaard Ritman, som er koordinator for LAG Himmerland, vil holde et oplæg om støtte i form af LAG-midler fra EU. LAG Himmerland modtager ansøgninger og yder økonomisk støtte til projekter af forskellig art. I deres beskrivelse står der bl.a., at LAG Himmerland ønsker at støtte op om, at Rebild og Mariagerfjord området bliver kendt for iværksætteri, og LAG Himmerland har således hjulpet flere iværksættere.

Iværksættercaféen er både for dem, der allerede er startet op, og dem, der bare går med drømmen. Tilmelding foregår på Erhvervsrådets hjemmeside.

Billede: Jesper Simonsen, erhvervskonsulent ved Mariagerfjord planlægger sammen med sin kollega, Jørgen Vittrup, den kommende iværksættercafé, hvor han bl.a. selv skal holde et oplæg om bankernes rolle i finansieringen af opstart som iværksætter. (Fotograf: Mariagerfjord Erhvervsråd)

Ny musical på Mariagerfjord Gymnasium: Det’ løgn!?

Læs også: Ny musical på Mariagerfjord Gymnasium: Det’ løgn!?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev