.
Af Helle Schiønning
Det er andet år i træk, at træffet bliver afholdt, fortæller formand for Fruerlundparken Poul Madsen.
Sidste år blev der indsamlet knap 30.000 kr. til Knæk Cancer. I år vil pengene gå direkte til børne- og ungecancer afdelingen på Aalborg Sygehus.
Arrangøren Thomas Bisgaard fortæller: Kræft er en frygtelig sygdom uanset hvornår den rammer, men når børn og unge rammes, føles det ekstra hårdt. Fordi de først lige er startet på livet og burde være klar til mange gode år. Livet på sygehuse er aldrig nemt, hverken for den syge eller pårørende. Derfor håber vi, at de indsamlede midler vil kunne gøre en stor forskel
Der er fri entre til arrangementet. Her vil man blandt andet kunne opleve Herning Helicopter, som man kan komme ud og flyve en tur med. Derudover kan man opleve drifterne Mikkel Overgaard, Kasper Jensen og Jonas Wittenkamp. De vil tænde op for deres vilde biler og vise dem frem på brænderpladsen.
Majbritt Linnemann kigger forbi med sin rallybil. Liqui Moly Danmark kigger også forbi med flere biler, hvordan de blandt andet har en rallybil med, som man kan få en tur i på selve dagen. Aalborg Veteranpanserforening kigger også forbi med en gammel kampvogn. Der vil ligeledes være mange udstillere og mulighed for at gøre en god handel bl.a. med bilplejeprodukter.
Event Øster Hurup og Øster Hurup Borgerforening arrangerer gå banko kl. 13, hvor de indsamlede midler kommer med i puljen til børne- og ungecancer afdelingen.
I løbet af dagen vil der være mulighed for at købe mad og drikke til billige penge blandt andet fra en kørende bar.
Arrangøren Thomas Bisgaard vil samtidig gerne sende en stor tak til alle sponsorer og samarbejdspartnere, for uden dem kunne dette træf ikke lykkes. Han vil samtidig gerne opfordre til, at alle kommer forbi træffet i den gode sags tjeneste.