Casper Hedegaard har gode chancer for at få Mariagerfjord i Folketinget

26. oktober 2018

.Af Klaus Hansen Men 17 mandater står partiet til at blive det 4. største i Folketinget på lige fod med Enhedslisten. Hvis meningsmålingerne holder frem til valget, så er det andet radikale mandat i Nordjylland hjemme. Partiformand i Mariagerfjord glæder sig over lokal fremgang I løbet af det sidste år har lokalforeningen i Mariagerfjord også…

.
Af Klaus Hansen

Men 17 mandater står partiet til at blive det 4. største i Folketinget på lige fod med Enhedslisten. Hvis meningsmålingerne holder frem til valget, så er det andet radikale mandat i Nordjylland hjemme.

Partiformand i Mariagerfjord glæder sig over lokal fremgang

I løbet af det sidste år har lokalforeningen i Mariagerfjord også oplevet medgang med en del nye medlemmer og øget aktivitet.

“Der er ikke nogen tvivl om, at Radikale Venstre er et parti, der er i udvikling. Vi glæder os meget over vores nye medlemmer, og den energi det giver i vores lokalforening”, siger formand Hanne Carstensen, og fortæller samtidig, at “der er ikke nogen tvivl om, at Casper Hedegaards arbejde i byrådet har gjort os meget mere synlige, end vi har været i mange år. Folk ved, at de kan regne med os, og at det gør en forskel, at vi er her”, afslutter hun.

2 mandater inden for rækkevidde

Radikale Venstre i Nordjylland er i dag repræsenteret i Folketinget ved Marianne Jelved, der har været opstillet i Hjørringkredsen siden starten af 1990erne. Med en måling på 17 mandater er det sandsyndligt, at partiet får et endnu et nordjysk medlem i Folketinget. Ved rekordvalget i 2011 glippede det 2. nordjyske mandat på målstregen, da Margrethe Vestagers gode valg i Nordsjællands Storkreds betød, at det sidste tillægsmandat tilfalde nordsjællænderne i stedet for nordjyderne.

Mariagerfjords egen Casper Hedegaard er et godt bud på det 2. mandat i Nordjylland, hvis borgernes opbakningen ved kommunalvalget fortsætter ved folketingsvalget. Hanne Carstensen forklarer, at den nuværende førstesuppleant i folketinget, Daniel Nyboe Andersen, modtog 736 stemmer fra hele Nordjyllands Storkreds, hvilket blot er et stenkast fra Casper Hedegaards 421 stemmer i Mariagerfjord alene til kommunalvalget sidste år.

“Hvis man ønsker, at der kommer en fast repræsentant fra Mariagerfjord i Folketinget, så er min vurdering, at Casper Hedegaard er vores bedste bud. Ikke nok med, at jeg tror at han får stor opbakning fra vælgerne i Mariagerfjordkredsen, så vil han også få en del stemmer fra sin opstillingskreds i Aalborg og resten af Nordjylland, hvor han efterhånden er et kendt ansigt”, fortæller formanden.

Folketingsvalget skal afholdes senest den 17 juni i 2019