.
Af Klaus Hansen
Poul Søndberg ser tilbage på sin tid i Hobro Idrætscenter med en kæmpestor glæde.
Hans hobby blev hans arbejde, da han i firserne blev ansat som halinspektør i Hobro Idrætscenter.
– Jeg ynder at sige, at centret er mit tredje barn, så derfor håber jeg bestemt også, at jeg kan komme herfra og aflevere et center i god gænge til min afløser, fortæller Poul Søndberg.
Poul Søndberg har været ansat i Hobro Idrætscenter i 36 år og heraf de seneste 18 år, som centerchef.
– Det har været nogle meget spændende og gode år, jeg har haft i Hobro Idrætscenter, og det er en helt utrolig ændring der er sket i centret gennem de mange år. Fra at det stort set udelukkende drejede sig om sport, afholdes der nu rigtig mange ikke-sportslige arrangementer i huset, så det nu mere ligner et kultur- eller forsamlingshus, fortæller Poul Søndberg.
Poul Søndberg fyldte 67 år i juli, og han har dermed allerede været fuldgyldig folkepensionist i to år. Helt arbejdsløs bliver Poul Søndberg dog ikke, idet han stadig er formand for den store lokale Jutlander Bank Fond Sparekassen Hobro Fonden.
Afløseren er fundet og allerede startet i jobbet;
##43632##