Charlotte Berwald udgiver sin tredje bog i serien Tusind Års Skam

7. oktober 2018

.Af Klaus Hansen Det hører til sjældenhederne, at forfattere under de 30 år udgiver historiske romaner, men for 28-årige Charlotte Berwald, der er bosiddende i Nørager ved Hobro, er dette hverdagskost. Den unge Charlotte Berwald, der til dagligt læser på Aarhus Universitet med nordisk sprog og litteratur som speciale, kommer oprindeligt fra Hadsund, hvor hendes…

.
Af Klaus Hansen

Det hører til sjældenhederne, at forfattere under de 30 år udgiver historiske romaner, men for 28-årige Charlotte Berwald, der er bosiddende i Nørager ved Hobro, er dette hverdagskost.

Den unge Charlotte Berwald, der til dagligt læser på Aarhus Universitet med nordisk sprog og litteratur som speciale, kommer oprindeligt fra Hadsund, hvor hendes familie stadig bor. Hun tog ved forårets biblioteksliste et kvantespring op af listen blandt de mest populære forfattere på bibliotekerne, og nu udgiver hun sin tredje bog i serien Tusind Års Skam. Den fjerde bog i alt for den flittige forfatter.

“Storhed og Fald”, som bogen hedder, er nok engang fortællingen om en familie, hvis store talent også ender med at blive årsagen til selvsamme families nedtur. For det at være lidt for dygtig er ofte en forbandelse, der kan skandalisere selv de mest dedikerede og flittige iblandt os. Bogen følger, ligesom forgængerne, hvorledes den samme tendens udspiller sig i samme slægt over generationer.

Tidligere har Charlotte Berwald udgivet ungdomsromanen Blodsøstre, der handler om hævn blandt unge piger. Og tidligere har hun i serien Tusind Års Skam fra forlaget Historia udgivet både Dukkehuset og Valkyrien.

Senere i 2018 er selvsamme Charlotte aktuel med en ny børnebogsserie målrettet hestepiger. Denne bogserie får navnet Ponyakademiet.

Hadsund og omegn

Se flere artikler