Chateauneuf til tops

18. januar 2014

.Der var fransk sejr i denne uges vintest Af Claus Forrai, finansbureauet.dk En god Châteauneuf-du-Pape til 125 kr. hører til sjældenhederne. Men det var ikke desto mindre, hvad denne uges vintest bød på. Léonce Amouroux Châteauneuf-du-Pape 2010 hedder vinen, som forhandles af HJ Hansen Vin / Vinspecialisten. Ikke den kraftigste Châteauneuf-du-Pape af slagsen, men til…

.
Der var fransk sejr i denne uges vintest

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

En god Châteauneuf-du-Pape til 125 kr. hører til sjældenhederne. Men det var ikke desto mindre, hvad denne uges vintest bød på. Léonce Amouroux Châteauneuf-du-Pape 2010 hedder vinen, som forhandles af HJ Hansen Vin / Vinspecialisten. Ikke den kraftigste Châteauneuf-du-Pape af slagsen, men til gengæld en finesserig og subtil vin, som skjuler sit kooperative ophav ganske glimrende. Lækker let herbal næse, flot mund med delikate toner af markchampignon, lakrids og mokka og med en elegant eftersmag med et strejf af hvid peber.

Testvinder
Léonce Amouroux Châteauneuf-du-Pape 2010
*****
Forhandler: HJ Hansen Vin / Vinspecialisten
Pris: 125 kr.

Andre anbefalede vine:

Stony Creek Sauvignon Blanc Winemakers Selection Marlborough 2011
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel Sauvignon Blanc
Pris: 59,75 kr.
Kommentar: Frisk og sprød New Zealandsk Sauvignon Blanc med floral næse og citrus, lime og et snert af eksotisk frugt i munden. Fin vin til prisen.
Malbec 34 Reserve 2010
*****
Forhandler: SuperBest
Pris: 53 kr (3 for 159 kr. i uge 3)
Kommentar: Fed og fyldig Malbec med generøse mængder solmoden frugt og fin længde. Godt køb til tilbudsprisen.

Castellani Villa Teseo 2009
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 59,75 kr.
Kommentar: Elegant og blød Sangiovese domineret toscaner med ristede pinjekerner i næsen, lakrids, blommer og blåbær i munden og med en lang blød eftersmag med herbal undertone.

Canals Nadal Cava Brut
*****
Forhandler: Erik Sørensen Vin
Pris: 79,95 kr.
Kommentar: Vellavet Cava med markant præg af pære i næsen, æbler og fersken i munden og med et let bittert og delikat rugbrødspræg i eftersmagen.

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her