Nyheder

Chris Macdonald gæster Mariagerfjord Idrætsråd

.Den 23/9 vil for Mariagerfjord Idrætsråd stå i Chris Macdonalds tegn. Den kendte foredragsholder som har fokus på det gode liv og hvordan man som person skaber dette får en travl dag i Hobro, siger Idrætsrådets formand Henrik Sloth. Chris ankommer allerede til middag hvor hele kommunens 8. og 9. klasser er inviteret til foredrag […]

Chris Macdonald gæster Mariagerfjord Idrætsråd
Af Redaktion 15. september 2015

.
Den 23/9 vil for Mariagerfjord Idrætsråd stå i Chris Macdonalds tegn. Den kendte foredragsholder som har fokus på det gode liv og hvordan man som person skaber dette får en travl dag i Hobro, siger Idrætsrådets formand Henrik Sloth.

Chris ankommer allerede til middag hvor hele kommunens 8. og 9. klasser er inviteret til foredrag af Idrætsrådet. Vi synes det er er vigtigt, at vores unge mennesker får nogle indspark til hvordan man kan gå sit liv efter i sømmene uden, at skulle blive kost- og træningsfanatikere, siger Henrik Sloth. Man kan nemt ved små tiltag ændre sit liv til det bedre f.eks. gennem lidt mere søvn, fortsætter Henrik Sloth. Dette og meget mere vil vi gerne vores unge mennesker høre om således, at deres hverdag også kan give energi til, at dyrke idræt i fritiden. Vi har været så heldig, at idrætsrådet kan betale Macdonalds foredrag og så har Sparekassen Hobro Fonden betalt transport af de mange elever fra hele kommunen. Vi er glade for, at fonden kan se de samme gode muligheder i dette tiltag som vi kunne i Idrætsrådet, siger Henrik Sloth.

Vores andre medlemmer skal dog ikke gå glip af, at høre Chris Macdonald, fortsætter Henrik Sloth. Derfor er der foredrag for disse kl. 18.30 samme dag. Her er overskriften Livskvalitet, trivsel og drivkraft alt sammen noget vi skal bruge i forbindelse med vores rige foreningsliv i kommunen, og i vores dagligdag, siger Henrik Sloth. Foredraget om aftenen er som sagt for medlemmer hvis forening er medlem af Mariagerfjord Kommunes Idrætsråd og så er det gratis.
Vi håber mange vil benytte sig af denne unikke mulighed for, at få et indspark til en travl hverdag, slutter Henrik Sloth.
Der er tilmelding efter først til mølle princippet og begge arrangementer foregår i Hobro Idrætscenter.

Glasskår, nåle og afføring i karameller chokerer på sidste skoledag

Læs også: Glasskår, nåle og afføring i karameller chokerer på sidste skoledag

Gråvejr og spordisk sol fra morgenstunden, men solen venter i eftermiddag

Læs også: Gråvejr og spordisk sol fra morgenstunden, men solen venter i eftermiddag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev