.
Af Klaus Hansen
Der var masser af hæder og ære i luften da Mariagerfjord Idrætsråd uddelte Mariagerfjord Award fredag aften i Hobro Idrætscenter og til at styre løjerne var Line Baun Danielsen. Hun uddelte bl.a. Årets Ildsjæl.
Christina Bach, Assens IF;
Christina er en sand ildsjæl i foreningslivet i Assens, hvad enten det drejer sig om gymnastik, håndbold eller andre tiltag i byen. Christina var med til at starte Cross Fit op i Assens, for 5 år siden, og har sidenhen været instruktør på holdene flere gange om ugen.
Christina går altid forrest når det drejer sig om frivilligt arbejde bl.a. ifm. byfest, sportsuge, forårsrengøring, aktiv ferie osv. Derudover er Christina formand i AIF Håndbold hvor hun også træner flere af holdene, som også kræver hendes sparsomme fritid, når weekenden står på kampe rundt i landet.
Personligt er Christina en guldklump blandt de frivillige, da hun besidder en enorm smittende energi og er 100 % engageret i de ting, som hun involverer sig i.