Nyheder
Cirkeltræning starter snart op igen
.Af aktivitetsmedarbejder Nikoline Elling: Så er det frem med kalenderen og sæt i stort kryds onsdag den 5. august – fordi der skyder vi nemlig endnu en sæson i gang med cirkeltræning i Hadsund Hallerne. Vores dygtige instruktør Tim P. har nu holdt en velfortjent sommerferie, og glæder sig nu rigtig meget til at komme […]
.
Af aktivitetsmedarbejder Nikoline Elling:
Så er det frem med kalenderen og sæt i stort kryds onsdag den 5. august – fordi der skyder vi nemlig endnu en sæson i gang med cirkeltræning i Hadsund Hallerne. Vores dygtige instruktør Tim P. har nu holdt en velfortjent sommerferie, og glæder sig nu rigtig meget til at komme i gang igen.
Cirkeltræning er for alle dem, som gerne vil opretholde eller forbedre deres kondition og styrke. Igennem en masse sjove forskellige øvelser, alt efter Tims humør, bliver kroppen udfordret. Der er fokus på balancen og på at komme hele kroppens mange muskler rundt. Det er træning for alle aldre, hvor der er fokus på din kondition og din styrke så alle kan være med!
Prisen for cirkeltræning er 50 kr. pr. gang, eller for en måned 150 kr. hvori du i prisen ligeledes får fri træning i Hadsund Hallernes nye motionscenter. Betalingen sker til Instruktør Tim P.
Tænker du, at dette lige er noget for dig, så mød på enten onsdag den 5. august, eller onsdagen efter eller en helt anden onsdag. Træningerne foregår nemlig alle onsdage frem til jul (på nær uge 42), enten kl. 15.00-16.00 eller kl. 19.00-20.00.
Alle er velkommen, der loves sved på panden og godt humør.