.
Af Helle Schiønning
Flere end 500 ryttere ventes at cykle en af de 3 ruter som henholdsvis er på 110, 52 og 23 km.
110 km. ruten cykles af mere end 300 ryttere og går ikke ind i selve byen.
52 km. ruten startes kl. 10,15 fra Hobro Idrætscenter af ca. 200 ryttere og går ned gennem byen, men er på grund af vejarbejde på Hostrupvej og forbud fra kommunen om at benytte Hegedalsvej, er de henvist til at gå omkring Hørby Skoleby og ruten bliver derved ca. 3 km. længere.
Der står poster fra Politihjemmeværnet på trafikale udsatte steder men vi beder om at den øvrige trafik viser hensyn til rytterne i den korte tid det ta’r med at cykle ud af byen.
Desuden beder vi beboerne om at feje sten og grus væk ved indkørsel til huse og gårde, og især på landet ligger der flere steder både småsten og jord på vejene som gør det farligt for rytterne at cykle på, især hvis der er regnvejr, slutter Gunnar Greve på vegne af Hobro Cykel Motion.