Af Kehlet Journalisten
Cyklen er en genial kilde til hverdagsmotion og en skøn aktivitet i fritiden.
Det er billigt, miljøvenligt og nemt at cykle men er det sundt? Også i den grad og en regelmæssig cykeltur kan bidrage til at forebygge en lang række livsstilssygdomme.
Tommelfingerreglen om, at vi skal motionere en halv time hver dag, kan være svær at honorere i en travl hverdag. Også her er cyklen en stor hjælp. Cykelmotion udmærker sig ved at være en af de motionsformer, der nemt passes ind i en travl hverdag.
Faktisk kan cykling kombinere din træning med praktiske behov eksempelvis kan en cykeltur til og fra arbejde eller daginstitution eller indkøb både bidrage til at få pulsen op og til at få klaret tankerne.
Mange vælger at tage cykelmotionen til det næste level og begynder at cykle uden at skulle et sted hen men blot for fornøjelsens skyld. De danske cykelklubber bugner af medlemmer, og mange nabolag og arbejdspladser har fritidscykelhold.
1. Cykling er mindre belastende for eksempelvis knæ end løb er.
2. Cykling er motion for hele kroppen. Du træner ikke kun ben, men får også styrket kredsløb og kondition.
3. Cykelmotion er energikrævende, og det er således en god slankekur.
Cyklen har i mange forskellige former kronede dage i Danmark. Dels er den praktisk som befordringsmiddel og dels øger den sundheden og giver motion til hele kroppen.
Læs også: