Da Sønderjylland gik tabt

.
Af Jytte Frederiksen, Studiekredsen på Hobro Bibliotek

Der er stadig krig om Sønderjylland, i hvert fald omkring markeringen af nederlaget i 1864 og dermed om dets betydning for den danske identitet.
For 150 år siden tabte danskerne på Dybbøl til den prøjsiske overmagt. Kampene blev af en af de deltagende soldater kaldt for Slagtebænken. Danskerne ville kæmpe mod en overmægtig modstander, uanset hvor mange danske, der ville gå tabt, for at sikre sig en god forhandlingsposition ved de internationale fredsforhandlinger i London. Efter konferencens sammenbrud pga. det danske Nej, erobrede prøjserne Als, hvad der blev Dommedag for Danmark med besættelsen af hele Jylland og tabet af Sønderjylland ved freden i Wien.

Foredraget vil gøre rede for baggrunden for krigen og nederlaget i 1864 og for de forspildte chancer for en fred på konferencen i London efter stormen på Dybbøl den 18.april i 1864 samt vurdere det totale nederlags betydning for den danske selvforståelse efter 1864.

Foredraget holdes d. 12. januar på Hobro Bibliotek i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg. Jørn Buch blev i 1973 uddannet som cand. phil i historie fra Århus Universitet og er lektor ved UC

Læs også: Tyveri fra shelterplads ved Assens