Dania er blandt de 35 udvalgte kulturmiljøer i ny bog

Rundt om i Danmark findes mange skjulte skatte, som vi slet ikke får det fulde potentiale ud af. Det er hovedpointen i den nye bog ‘Kulturmiljø’.

Dania
På et næs, der skyder sig ud i Mariager Fjord, opstod fra slutningen af 1800-tallet Danmarks første industrielle cementproduktion. Her lå i en periode tre mindre cementfabrikker, Cimbria fra 1873-1920, Dania fra 1887-1975 og Kongsdal fra 1907-1933, men det er fabrikken Dania, der overlevede længst og kan opleves i dag. Det sammenhængende industrisamfund ligger naturskønt lidt nord for Assens, ud til fjorden og for foden af kridtholdige bakker. Da Dania indledte produktionen i 1887, blev kridtet udgravet i de bagvedliggende bakker brændt i høje skaktovne på fabrikken. I begyndelsen af 1900-tallet fik virksomheden moderne, mere effektive roterovne, der kunne brænde hurtigere, og det øgede produktionen betydeligt. Virksomheden og hele industrimiljøet voksede, og fra 1920 blev de andre fabrikker lagt sammen under Dania, der samtidig blev en del af Aalborg Portland. I 1975 var det slut med cementfremstillingen fra Dania, og selv om fabrikken lagde om og fortsatte nogle få år med andre produkter, lukkede virksomheden helt i 1980’erne. Kulturmiljøet Dania består af en helhed af fabriksbygninger, siloer ved kajen, smedje, ringovn samt en større kridtgrav syd for industribygningerne.

Industrianlægget er omgivet af et mindre arbejdersamfund bestående af arbejder- og funktionærboliger samt en statslig direktørvilla, der alle er planlagt i nær relation til industrien langs Daniavej. Arbejderboligerne er udlagt som harmoniske stokbebyggelser nord for Daniavej med smalle nyttehaver ned mod fjorden. Direktørvillaen ligger i centrum af anlægget, syd for Daniavej, ud mod fjorden og ved afslutningen af fabrikken, der strækker sig op mod kridtgraven. Et skovområde mellem kridtgraven, industrimiljøet og arbejderboligerne fungerede som afskærmning for støj og kridtstøv. Områdets velbevarede bygninger bindes sammen af en karakteristisk og gennemgående gul facadefarve, der tydeliggør sammenhængen i miljøet og mellem boliger og industri. Kulturmiljøet Dania er et eksempel på en lokal råstofudvindingsindustri og den samfundsstruktur, som omfattede industrien i perioden. Her afspejler industrikomplekset, vejforbindelserne, haverne, arbejderboligerne, direktørboligen og kridtgraven, i forening, en samlet fortælling om industriens virke og hverdagslivet omkring det.

Ny bog kalder til kamp for kulturmiljøerne

Bogen bygger på et af de største forskningsprojekter, som Arkitektskolen Aarhus nogensinde har gennemført. I projektet, der er støttet af Realdania, har man kortlagt mere end 2.000 kulturmiljøer i 52 af landets kommuner. Hvert kulturmiljø er blevet vurderet på syv forskellige parametre, og 35 af kulturmiljøerne er blevet udvalgt til bogen, fordi de rummer særlige kvaliteter og viser mangfoldigheden i, hvad et kulturmiljø kan være.

En anden pointe i bogen er nemlig, at vi skal udvide vores opfattelse af, hvad et kulturmiljø kan være. Kulturmiljøer er historiske bymidter og herregårde. Men det er langt mere end det. Det er også industribygninger, boligkvarterer og områder med en særlig natur. Bogen indeholder også et afsnit, hvor der bliver peget på forskellige muligheder for at udvikle arbejdet med kulturmiljøerne, så flere kommuner kan blive inspireret til at tage fat på arbejdet.

“Med klimakrisen er der kommet et større fokus på at bevare og omdanne bygninger og kulturmiljøer i stedet for at rive dem ned. Vi håber, at bogen kan bidrage til en lokal debat om, hvordan man bedst bevarer og udvikler de kulturmiljøer, man har i lokalområdet,” siger Simon Ostenfeld Pedersen, som er lektor ved Arkitektskolen Aarhus og én af forfatterne bag bogen.

Realdania har i sit virke som filantropisk forening et tæt samarbejde med kommunerne om byudvikling. Her oplever man en øget interesse for at bevare og udvikle kulturmiljøerne, men også, at der er behov for en bredere forståelse af, hvordan kulturmiljøer kan blive en værdifuld del af hverdagen.

“Kulturmiljøer kan lære os noget om fortiden, men de er også en ramme om hverdagslivet i dag. De 35 udvalgte kulturmiljøer i bogen illustrerer fint, hvordan det er steder, hvor mange holder af at bo, arbejde og besøge. I Realdania arbejder vi for, at kommunerne bliver bedre til at se potentialerne i at bringe kulturmiljøerne i spil i byudviklingen, da det kan skabe øget livskvalitet lokalt,” siger Thomas Waras Brogren, som er projektchef i Realdania, som har støttet både den nye bog og forskningsprojektet.

Det er forskere fra Arkitektskolen Aarhus, som står bag bogen ‘Kulturmiljø’. Forfatterne er: Simon Ostenfeld Pedersen, Mogens A. Morgen, Mathilde Kirkegaard, Sidse Martens Gudmand-Høyer og Nina Ventzel Riis. Foruden støtten fra den filantropiske forening Realdania, er bogen støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Bogen, der indeholder fotos fra arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj, er udgivet af Strandberg Publishing og kan købes på forlagets hjemmeside og hos udvalgte boghandlere.

Arkitektskolen Aarhus’ kortlægning af de over 2.000 kulturmilljøer.

Fakta om SAK-metoden
Metoden til screening af kulturmiljøer (SAK) værdisætter kulturmiljøets fortælling i en samlet vurdering baseret tre parametre:

Kulturhistorisk værdi
Arkitektonisk værdi
Integritetsværdi (sammenhængen i miljøet)

For at vise, at kulturmiljøer er andet og mere end bare kulturarv, som vi skal passe på, angiver screeningen også, hvilke egenskaber kulturmiljøerne rummer sat i forhold til:

Bosætning
Turisme
Kultur
Erhverv

Screeningen skal give kommunerne et overblik over kulturmiljøernes værdier og særlige egenskaber, så man har de bedst mulige forudsætninger for at bevare værdierne og udnytte potentialerne i de lokale kulturmiljøer.

Læs også: Debatindlæg: Hvordan sikrer vi udvikling i landdistrikterne?

Læs også: Vagerbetjent i Mariagerfjord – en unik mulighed for et alsidigt job på vandet