Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere i Rebild Kommune

28. oktober 2019

.Af Helle Schiønning Der er stadig en del ledige ruter her i Rebild Kommune forud for Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 3. november. Lige nu knokler frivillige landet over med at finde indsamlere, men tiden er ved at løbe ud, hvis nok danskere skal få besøg af en indsamler: – Mange har meldt sig her i Rebild…

.
Af Helle Schiønning

Der er stadig en del ledige ruter her i Rebild Kommune forud for Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 3. november.

Lige nu knokler frivillige landet over med at finde indsamlere, men tiden er ved at løbe ud, hvis nok danskere skal få besøg af en indsamler:

– Mange har meldt sig her i Rebild Kommune, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Men der er stadig en del ledige ruter her i kommunen, og jeg håber, at endnu flere har lyst til at bruge tre timer på at gøre en forskel for verdens hårdest ramte flygtninge. Man tilmelder sig på flygtning.dk eller ved at ringe til tlf. 3373 5111, fortæller Torsten Topbjerg.

Der er udlevering af indsamlingsbøsse tre steder i Rebild Kommune den 3. november. På Sognegården i Støvring, Sognehuset i Nørager samt Rebild Efterskole i selve Rebild by. Man kan blot dukke op på dagen som uanmeldt og gå som indsamler. Man skal så komme ved 10-tiden for at kunne dette.

Landsindsamlingen er landsdækkende, og på bare tre timer kan en enkelt indsamler nemt skrabe omkring 600 kroner ind, og de går til at hjælpe lige præcis dér, hvor nøden er størst lige nu.
Ét af de steder er i Syrien. Den seneste uro i det nordøstlige Syrien har tvunget familier på flugt, og i alt har over 11 millioner mennesker i Syrien brug for humanitær hjælp.

Sidste år lykkedes det for 73 indsamlere i hele kommunen at hente 43.190 kroner blandt Rebild Kommunes borgere, fortæller Torsten Topbjerg som er Indsamlingskoordinator i Rebild Kommune for Dansk Flygtningehjælp.

Rebild og omegn

Se flere artikler