Dansk forskning viser tydelige mentale forandringer under graviditet

Reagerer anderledes på spædbørn

Graviditet handler ikke kun om fysiske forandringer. Et nyt studie fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København peger på, at gravide kvinder også ændrer sig følelsesmæssigt og kognitivt – og reagerer mere positivt på spædbørn end ikke-gravide.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Infant Mental Health og har sammenlignet gravide og ikke-gravide kvinders reaktioner, når de bliver præsenteret for forskellige former for baby-stimuli.

Babygråd og babysmil gav tydelige forskelle

I forsøget blev deltagerne udsat for billeder, videoer, lydoptagelser og virtual reality-scenarier med spædbørn. Forskerne målte både fysiologiske reaktioner, ansigtsudtryk og deltagernes egne beskrivelser af, hvordan de havde det under og efter.

Det var især reaktionerne på babygråd og babysmil, der skilte de to grupper ad, fortæller psykolog og forsker Anne Bjertrup, som har udført studiet sammen med professor Kamilla Miskowiak og psykolog Catrine Sejer:

Vi målte både deres fysiologiske reaktioner og ansigtsudtryk og bad dem selv beskrive, hvordan de havde det under og efter forsøget. Og de gravide kvinder blev ganske enkelt mindre stressede af babygråd og mere glade af babysmil end de ikke-gravide kvinder. De gravide følte samtidig større trang til at tage babyen op, fortæller psykolog og forsker Anne Bjertrup, som har udført studiet sammen med professor Kamilla Miskowiak og psykolog Catrine Sejer.

Forskerne tolker forskellene som tegn på, at graviditet kan være en form for mental forberedelse på at håndtere spædbørns signaler.

Hænger sammen med relationen efter fødslen

Studiet peger også på en mulig sammenhæng mellem graviditetens følelsesmæssige forberedelse og relationen til barnet efter fødslen.

Ifølge Anne Bjertrup viste undersøgelsen, at mere positive reaktioner på baby-stimuli under graviditeten hang sammen med, hvordan mødrene senere oplevede kontakten til deres eget barn:

Jo mere de gravide forsøgsdeltagere viste en positiv respons på babystimuli under graviditeten, desto bedre rapporterede de relationen til deres eget barn seks måneder efter fødslen, uddyber Anne Bjertrup.

Forskerne fulgte de gravide kvinder op et halvt år efter fødslen via spørgeskemaer om trivsel, tilknytning og reaktioner på eget barns gråd.

Kan hjælpe med at opdage risikogrupper tidligere

For forskerne handler resultaterne ikke kun om at forstå graviditetens påvirkning, men også om at kunne forebygge problemer, før de vokser sig store.

De håber, at viden om reaktioner på babysignaler under graviditeten kan bruges til at identificere kvinder, som kan få svært ved at etablere en god relation til barnet – og som eventuelt kan have øget risiko for fødselsdepression.

Anne Bjertrup formulerer det sådan:

Med andre ord: Hvis gravide bliver meget negativt påvirkede eller stressede i de situationer, vi har udsat dem for i denne undersøgelse, kan det være en indikation på, at de kan være i øget risiko for at få en fødselsdepression. Det håber vi, at vi kan hjælpe dem med ved at træne deres følelsesregulering under graviditeten.

Afliver myten om “graviditetshjerne”

Studiet beskriver følelsesmæssige og kognitive ændringer hos gravide, men forskerne finder ikke støtte til forestillingen om, at gravide eller nybagte mødre bliver dårligere til at huske eller koncentrere sig.

Anne Bjertrup siger:

I dette og andre studier har vi mest fokus på den følelsesmæssige kognition, men vi screener også for det, vi kalder ”kold kognition”, fx hukommelse og koncentrationsevne. Og vi kan altså ikke finde en sammenhæng mellem graviditet og den såkaldte ”graviditetshjerne,” siger Anne Bjertrup og slutter:

Forskningen er ikke entydig. Nogle studier finder kognitive forringelser hos gravide og nye forældre, mens andre ikke gør, og når der ses forringelser, hænger de ofte sammen med søvnunderskud. I vores studier klarer gravide sig ikke dårligere end ikke-gravide på opgaver, der måler hukommelse og koncentration – selv om de sover markant dårligere, og det samme gælder nye mødre. Vi mener, at forestillingen om graviditetshjerne/ammehjerne er blevet en udbredt kulturel stereotyp. I stedet bør vi give gravides og nye forældres hjerner mere credit og anerkende den hensigtsmæssige kognitive følelsesmæssige tilpasning, de gennemgår, siger Anne Bjertrup.

Fakta om studiet

Studiet hedder “Emotional-cognitive differences during pregnancy: Adaptations for motherhood” og er publiceret i Infant Mental Health. Det omfattede 78 danske kvinder, hvoraf 44 var gravide.

De gravide deltagere havde ifølge forskerne ingen kendte sociale eller psykiske risikofaktorer for fødselsdepression. Kontrolgruppen bestod af ikke-gravide kvinder uden små børn.

Deltagerne blev præsenteret for videoer, billeder, stemmer og VR-scenarier med spædbørn, mens forskerne målte fysiologiske reaktioner, ansigtsudtryk og selvrapporterede følelser. Seks måneder efter fødslen blev de gravide fulgt op med spørgeskemaer.