Danskerne pakker digital underholdning i sommerferiens rejsekuffert
15. juli 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Mange danskere drager snart mod udlandet for at holde sommerferie. Men selvom vi gerne slipper for hverdagens vante rammer, så slipper vi nødigt muligheden for at hygge os online. Vi vil nemlig helst ikke undvære digital underholdning som WiFi, Facebook og streaming på rejsen. Det viser en ny undersøgelse fra Viaplay foretaget af analysebureauet Voxmeter.

Sommerferien står for døren, og danskere er igen klar til at tage på udlandsrejser med familie og venner.

Men hvis man tror, at danskernes ferie er et farvel til Facebook, internet og streaming af film og serier, så skal man tro om igen. Mange danskere vil nemlig ikke undvære den digitale underholdning på sommerferien i udlandet. Det viser en ny undersøgelse fra Viaplay, som analysebureauet Voxmeter har foretaget blandt 1000 danskere.

I undersøgelsen svarer halvdelen (49,8 pct.), at de helst ikke vil undvære WiFi-adgang, når de rejser på sommerferie. Samtidig siger 21,6 pct. af danskerne, at de ikke vil undvære de sociale medier som underholdning på ferien, mens hver tiende nødigt vil undvære muligheden for at streame film, serier og tv.

Og spørger man kun de unge mellem 18 og 29 år, bliver tallene endnu højere. Her vil 63,1 pct. ikke undvære WiFi, mens 36 pct. ikke vil undvære Facebook og andre sociale medier. Også musik-streaming er vigtigt for de unge, som 30,7 pct. ikke vil undvære, mens 19,3 pct. nødigt vil undvære streaming af film og serier.

Tallene viser, at det at kunne gå på nettet og søge underholdning er blevet en selvfølge for danskerne også når vi er på ferie. Vi vil gerne have muligheden for at lægge et billede på Instagram, skrive med vennerne på Facebook eller se en god serie om aftenen. Det er lige så stor en del af ferien som at slappe af med en god bog eller kryds og tværs, og hos de unge er det næsten en endnu større del, siger Anna Chrona, der er nordisk kommunikationschef i Viaplay.

Bogen hitter stadig og særligt blandt de unge
Men det ene udelukker jo ikke det andet. Selvom danskerne ikke har tænkt sig at lægge de digitale muligheder fra sig på sommerferien, så står der stadig sommerferielæsning på programmet.

I undersøgelsen fremgår det, at 49,5 pct. af danskerne ikke vil undvære en god bog på ferien. Og måske lidt overraskende er det de unge, som er Danmarks største læseheste. I hvert fald svarer 54 pct. af de 18-29 årige, at de sætter pris på at have en god bog med i rejsekufferten.

Også ferieklassikere som kryds og tværs og sudoku hører til i kufferten for 23 pct. af de adspurgte.

De unge pakker film og serier i rejsekufferten
Holder man sommerferien i udlandet, kan man dog ikke altid være sikker på, at man har internetadgang.

Derfor kan det være en fordel at downloade tv-indhold som film eller serier ned på sin computer, tablet eller smartphone og det har især de unge taget til sig, viser undersøgelsen. 40,9 pct. af danskerne mellem 18 og 29 år har nemlig downloadet film eller serier ned på en enhed, som de har taget med sig på ferie i Danmark eller i udlandet.

Vi er vant til at kunne gå online overalt, men der er stadig situationer, hvor man ikke kan komme på nettet. Det kan være i flyet, i bilen på motorvejen eller i et sommerhus langt ude på landet. Og selvom man efterhånden har adgang til WiFi og internet rigtig mange steder i udlandet, så vil du tit ikke kunne bruge din streamingtjeneste her, da rettighederne til indholdet ikke gælder i andre lande. Derfor foretrækker mange at hente en film eller serie ned på iPaden, så deer sikre på at have underholdning på hånden på ferien, slutter Anna Chrona fra Viaplay.

På udvalgte streamingtjenester som fx Viaplay kan du downloade TV-indhold ned på offline mode, som kan ses på ferien, i flyet eller ved poolen.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført på vegne af Viaplay af Voxmeter i perioden fredag d. 27. maj til torsdag d. 2. juni 2016 blandt 1.004 nationalt repræsentative interviews i Voxmeters internetpanel. Voxmeters internetpanel er udelukkende telefonisk rekrutteret. Dermed undgås den selvselektion, der er forbundet med selvtilmelding via pop-ups, bannerreklamer, hjemmeside e.l. Dette sikrer, at panelet er repræsentativt for hele den del af befolkningen, som har internetadgang.

.

57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

Læs også: 57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev