.
Af Kompas Kommunikation
Julen er over os, og det betyder traditionen tro en måned med mange julefrokoster.
Selvom udenlandske køkkener på en hel del fronter har udkonkurreret de gamle danske retter, så er julefrokosten tilsyneladende et af de måltider, hvor danskerne suverænt foretrækker de goe gamle smagfulde klassikere. Det er nemlig sild, den lune leverpostej og fiskefileten der dominerer de danske julefrokostborde. Det viser en ny undersøgelse foretaget for 3-Stjernet.
December, måneden for hygge, gaveræs og julestress og ikke mindst de traditionsrige julefrokoster, hvor snaps og mad i lange baner nydes i venners, familiers og kollegers lag. Men hvad er det egentlig, at danskerne forventer at finde på det gode julefrokostbord?
Ifølge en undersøgelse foretaget af pålægsproducenten 3-Stjernet er det fortsat de tunge og smagfulde julefrokostklassikere, der står øverst på listen, og der er tæt løb imellem dem.
Således udgøres toppen over danskernes julefrokostfavoritter af de krydrede og fede sild (86 pct.), den lækre lune leverpostej (79 pct.), den sprøde og saftige fiskefilet (77 pct.), æg (73 pct.), samt den lune og smagfulde flæskesteg og de delikate rejer (72 pct.).
Budskabet er derfor klart: Står man og skal være vært ved en julefrokost i år, tyder meget på, at man ikke bør afvige fra de klassiske smagfulde retter, hvis man vil have tilfredse middagsgæster.
Top 10: Hvad mener du, hører sig til på et julefrokostbord?
Sild 86 pct.
Lun leverpostej 79 pct.
Fiskefilet 77 pct.
Æg 73 pct.
Flæskesteg 72 pct.
Rejer 72 pct.
Frikadeller 63 pct.
Ost 55 pct.
Laks 52 pct.
Ris á la mande 50 pct.
Alle tal er fra en undersøgelse omkring danskernes madvaner. Undersøgelsen er foretaget for 3-Stjernet af Kompas Kommunikation blandt 1.288 danskere over 18 år fra hele landet.
Undersøgelsen er foretaget som en online kvantitativ spørgeskemaundersøgelse over en periode på 8 dage i januar 2015 blandt 1.288 respondenter over 18 år fra hele landet.
Undersøgelsens resultater er vægtet på køn, alder og region i henhold til de gældende demografiske data, som Danmarks Statistik oplyser for at sikre repræsentativitet.
3-Stjernet ejer undersøgelsens data, og data må derfor ikke benyttes uden kreditering af 3-Stjernet