Hadsund og omegn

DAVA donerer fødevarer til landets madskoler

DAVA Foods er stolt sponsor af sommerens Madskoler arrangeret af 4H. Det fortæller virksomheden på LinkedIn. DAVA Foods er kendt for deres innovative tilgang til fødevareproduktion og deres engagement i at levere kvalitetsprodukter til forbrugerne. Med hovedkontor i Hadsund spiller de en stor rolle både lokalt og nationalt. Gennem deres sponsorrolle til landet madskoler bidrager de til at skabe positive madoplevelser for både børn og voksne.

DAVA donerer fødevarer til landets madskoler
Af Redaktion 1. maj 2024

På Madskolerne får børn i alderen 8-12 år chancen for at tage styringen i køkkenet og udforske madlavningens verden i et sjovt og lærerigt miljø. Her er det børnene, der står foran gryderne, mens forældrene må stå på sidelinjen og lade dem udfolde deres madkundskaber. Madskolerne har fokus på at skabe glæde omkring madlavning samt lære børnene om sund mad og ernæring, alt sammen baseret på Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Dette initiativ er en del af børne- og ungdomsorganisationen 4H, hvor børnene får hands-on erfaring med madlavning og samtidig opnår viden om sund kost og motion. Målet er at gøre læringen både sjov og engagerende, så børnene bliver inspireret til at fortsætte deres madoplevelser, når Madskolerne er slut. Derudover er der også håb om, at børnene tager deres madkundskaber med hjem og inspirerer deres forældre til at prøve nye opskrifter og fødevarer.

Madskolerne afholdes i de to første uger af skolernes sommerferie, og ud over de klassiske 5-dages Madskoler, arrangeres der også ‘3 dage med Madskoler’, primært i efterårsferien og skolernes vinterferie. Alle instruktører er frivillige og ulønnede, hvilket er med til at sikre, at Madskolerne er et økonomisk overkommeligt tilbud for så mange familier som muligt. Samtidig arrangeres Madskolerne i et ikke-profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000, samt i samarbejde med elever fra pædagogiske assistent uddannelser.

Vil du vide mere om madskoler, så læs nærmere her: https://www.madskoler.dk/

Travlt år hos Færgehagens Bådelaug i Hadsund Syd: Nyt havneanlæg står klar – og flere projekter er i gang

Læs også: Travlt år hos Færgehagens Bådelaug i Hadsund Syd: Nyt havneanlæg står klar – og flere projekter er i gang

Nyt liv i de historiske rammer på Aa Mølle ved Mariager Fjord – Åbner 1. juni

Læs også: Nyt liv i de historiske rammer på Aa Mølle ved Mariager Fjord – Åbner 1. juni

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler