Hadsund og omegn

DcH Hadsund: Hvad er nosework?

Nosework er en hundesport, hvor hunden får mulighed for at udnytte sin lugtesans til at finde specifikke dufte i forskellige omgivelser. Denne aktivitet giver både mental og fysisk stimulation og er en underholdende oplevelse for både hund og ejer.

DcH Hadsund: Hvad er nosework?
Kreditering: Adobe Express
27. januar 2025
Af Benedikte Jensen

Sporten kan tilpasses efter både erfaring og hundens fysiske formåen, hvilket gør den egnet for hunde og ejere i alle aldre, uanset race eller tidsmæssige begrænsninger.

Fordi træningen fokuserer på hundens naturlige evne til at lugte, finder de fleste hunde det både spændende og givende. Nosework kan nemt justeres, så det passer til enhver hund – både små og store, unge og ældre. Du bestemmer selv søgeområdet og sværhedsgraden, hvilket gør det muligt også for syge eller skadede hunde at deltage.

Fordelen ved at lade hunden bruge sin lugtesans er, at det styrker dens mentale velvære, samtidig med at det skaber et sjovere og tættere bånd mellem hund og ejer. Hunde med angst eller adfærdsproblemer kan også opleve forbedringer i hverdagen gennem nosework. Træningen er desuden let at gå til og kræver ikke meget tid.

Nosework er perfekt til familiehunden der skal aktiveres og have det sjovt.

Indhold

Det vi vil arbejde med:

  • Søgeadfærd – Vi vil starte med at søge efter godbidder, henover året vil vi arbejde os hen imod at introducere hunden til lavendel duft.
  • De 4 momenter i nosework:
  • Indesøg
  • Udesøg
  • Køretøjsøg
  • Beholdersøg
Så er Mariager Vinklub klar med en italiensk vinaften

Læs også: Så er Mariager Vinklub klar med en italiensk vinaften

Inden du melder dig til:

Træningen starter i Hadsund ved klubhuset, men vi får forhåbentligt andre lokationer i form af lagerhaller, og andre steder hvor vi kan træne indesøg.

Andre praktiske informationer:

  • Løbske tæver skal have løbetidsbukser på, når der trænes indendørs.
  • Da hundene vil være på én ad gangen, er det vigtigt, at din hund kan opholde sig i bilen, når den ikke er på.
  • Du skal hver gang medbringe:
  • Mange lækre godbidder
  • Belønningslegetøj hvis din hund er mest til legetøj som belønning
  • En lang line (anbefaler 3-4 m).(du kan google sporliner)

Vi starter som nyt begynder hold hos DcH Hadsund. Vi starter d. 6/2-25 kl. 18-19. Det er et info møde uden hund.

Tilmelding kan ske her

Ved spørgsmål kan Christina kontaktes på telefon 28 59 01 96

KEA skruer op for tilgængeligheden i Mariagerfjord Kommune – 2 nye afhentningssteder på vej

Læs også: KEA skruer op for tilgængeligheden i Mariagerfjord Kommune – 2 nye afhentningssteder på vej

Kulturkaffe: Mødet med Kongeskibet Dannebrog og dets fascinerende historie

Læs også: Kulturkaffe: Mødet med Kongeskibet Dannebrog og dets fascinerende historie

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler