Nyheder

De Blå Stier indviet med mange aktiviteter

.Af Helle Schiønning Solen stod højt på himlen ved middagstid, hvor en karavane bestående af 61 kajakker, i samlet flok sejlede ind mod Mariager Kajakklub, fortæller turistfremmemedarbejder Louise Rosenkilde Larsen. I front var Jane Grøn (Kultur & Fritid i Mariagerfjord Kommune), der let og elegant – og til vands, fik klippet snoren over og dermed […]

De Blå Stier indviet med mange aktiviteter
12. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Solen stod højt på himlen ved middagstid, hvor en karavane bestående af 61 kajakker, i samlet flok sejlede ind mod Mariager Kajakklub, fortæller turistfremmemedarbejder Louise Rosenkilde Larsen.

I front var Jane Grøn (Kultur & Fritid i Mariagerfjord Kommune), der let og elegant – og til vands, fik klippet snoren over og dermed officielt fik åbnet De Blå Stier.

Da alle kajakker var kommet sikkert på land, blev der holdt tale af hhv. Jane Grøn (Kultur & Fritid), Anette Olesen (Mariager Kajakklub) og Martin Würtz (Aalborg Outdoor).

Derefter startede dagens aktiviteter, hvor de fremmødte bl.a. kunne afprøve deres balanceevne på Stand-Up Paddleboards, samt komme ud at sejle i kajak på det rolige vand ud for Mariager. Flere trodsede kulden og fik sig en dejlig dag ved Mariager Kajakklub hvor der foruden vandaktiviteter bl.a. var bålhygge med Mariager Spejderne, der sørgede for pandekager og snobrød til børnene.

De Blå Stier er et projekt, der skal fremhæve de fantastiske muligheder, der er for kajak- og kanosejlads på Mariager Fjord.

Den nye folder af samme navn indeholder beskrivelser af ture m. pausesteder, overnatningssteder, spisesteder samt forslag til vandreruter og seværdigheder m.m. på turen langs Danmarks smukkeste fjord.

Folderen skal være med til at give inspiration til enestående kajak- og kanooplevelser og kan hentes på kommunens turistbureauer og biblioteker, samt ses online på VisitMariagerfjords hjemmeside.

Miljø og Grøn Trepart møde i Valsgård

Læs også: Miljø og Grøn Trepart møde i Valsgård

Tilmeld dig vores nyhedsbrev