Nyheder

De drukner i Hobro svømmeklub

.Når Hobro Svømmeklub mandag den 31. august kan slå dørene op for sæson nummer 43 i rækken, kan formand Christian Johnson melde om tæt på udsolgt på de fleste børnehold, og rigtig mange børn har desværre måtte gå forgæves, uden at kunne få plads på et svømmehold. Hobro Svømmeklub har i mange år været Mariagerfjord […]

De drukner i Hobro svømmeklub
20. august 2015
Af Redaktion

.
Når Hobro Svømmeklub mandag den 31. august kan slå dørene op for sæson nummer 43 i rækken, kan formand Christian Johnson melde om tæt på udsolgt på de fleste børnehold, og rigtig mange børn har desværre måtte gå forgæves, uden at kunne få plads på et svømmehold.

Hobro Svømmeklub har i mange år været Mariagerfjord Kommunes største idrætsforening med over 1000 medlemmer, men selv formanden er overrasket over den store søgning fra især der de 6-10 årige, der nærmest står i kø for at lære at svømme. Om årsagen til de store kapacitetsproblemer siger svømmeklub formand Christian Johnson der er flere årsager til at vi mangler pladser, men først og fremmest er svømning er de senere år blevet voldsomt populært blandt børnene, og samtidig betød sidste års skolereform, at vi måtte lukke næsten 20 hold, så nu er der for alvor er rift om pladserne.
Men vi arbejder hårdt på at få flere tider af Hobro Idrætscenter, og har også rettet henvendelse til kommunen for at starte en dialog om en tiltrængt modernisering af svømmehallen, så især børnebassinet kunne udnyttet bedre. Men det bliver nok en lang proces, og det beklager vi selvfølgelig overfor alle de mange børn vi må skuffe

Hobro Svømmeklub har dog plads til flere nye medlemmer og især babyer og de mindste børn kan stadig finde ledige pladser, og selvom Hobro Svømmeklub tidligere har oplevet en nedgang i antallet af babysvømmere, er den nedgang det seneste år vendt til fremgang, og med et hold af meget kompetente babyinstruktører og en donation fra Spar Nord Fonden på 10.000 kr. til nyt babyudstyr, er formanden sikker på, at torsdagens babyhold bliver en stor succes.

Endelig har Hobro Svømmeklub god plads til flere voksne, hvad enten man er nybegynder eller erfaren, er til svømning eller vandaerobic. Der er mange tilbud til voksne og stadig ledige pladser. Vi vil rigtig gerne have flere voksne i Hobro Svømmeklub, og vil også meget gerne udvikle nye tilbud til vores voksne medlemmer fortæller Christian Johnson og fortsætter vi kan ikke konkurrere på pris med andre foreninger der udbyder svømning til voksne og seniorer i Hobro, for det er dyrere, at tilbyde fx babysvømning, handicapsvømning og undervisning til børn, med trænere der skal have speciel uddannelse og løn, men det ansvar har vi valgt at påtage os, og så bliver priserne lidt højere afslutter Hobro Svømmeklubs formand Christian Johnson og lover, at der er mange nye positive tiltag på vej i Hobro Svømmeklub i det kommende sæson.
Har du fået lyst til at lære at svømme, dyrke en af de mest effektive og skånsomme motionsformer samt få et godt grin og hyggeligt samvær, så er tilmeldingen til den nye sæson åben på Hobro Svømmeklubs hjemmeside www.hobro-svom.dk

Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie

Læs også: Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie