Af Jytte Falden Birkkjær Kandidat til byrådet for Konservative
Blåbærvej 1 9560 Hadsund
Et besøg på Skovgården forleden satte nogle tanker i gang.
Jeg ville besøg en kær veninde, som jeg desværre af forskellige årsager ikke har haft mulighed for at besøge i en periode.
Ved ankomst henvender jeg mig til personalet for at sikre sig, at vedkommende er hjemme og ønsker besøg, og for lige at høre, hvordan hun havde det.
Jeg var velkommen, men skulle låses ind, da min veninde ikke ønskede at få uventet/uønsket besøg.
På den korte vej hen til døren skete følgende skulle jeg briefes – en beboer gik på gangen og græd hjerteskærende og skulle trøstes – en anden skulle lige have besked om, hvor alle de andre var henne, og vises til rette
Alt imens telefon og kaldeanlæg hele tiden gav lyd fra sig.
Vi kom ind til min veninde, som lige skulle have et par kærlige ord og fortælles, hvem der kom på besøg og så fik vi oven i købet en kop kaffe også bragt af den pågældende plejer!
Det viser sig, at afdelingen, som huser 9 svært demente personer aften og nat kun er bemandet med en plejer ja, der er vist 4 plejere til 3 afdelinger.
Jeg ved, at vi har et rigtig godt og velfungerende plejehjem for demente i Skovgården – personalet er altid venlig og imødekommende, der er pænt og rent, og jeg tror ikke, at den pleje beboerne får, fås bedre!
Men hvordan ser det ud med personalet er der nogen, som passer på dem?
Ved mit besøg, som nok varede ca. en halv time var der adskillige beboere, som krævede hjælp og omsorg og det fik de og oven i købet på en så hjertevarm og omsorgsfuld måde, at det næsten ikke er til at forstå, at det kan lade sig gøre med de mange bolde, der var i luften samtidig.
Der tales så meget om minimumsnormering i skoler og børneinstitutioner, men hvad med vore demens- og ældrecentre?
