Nyheder

De Unges Ældre Klub i juleaktivitet

.Tirsdag den 16 december afholdte De Unges Ældre Klub første arrangement på Hobro Alderdomshjem. Her havde de unge frivillige inviteret børn fra Wiegaardens Naturbørnehave til at komme og synge julesange sammen med beboerne på Hobro Alderdomshjem. Både store og små hyggede sig i fulde drag. De Unges Ældre Klub er et helt nyt frivilligt initiativ […]

De Unges Ældre Klub i juleaktivitet
Af Redaktion 20. december 2014

.
Tirsdag den 16 december afholdte De Unges Ældre Klub første arrangement på Hobro Alderdomshjem. Her havde de unge frivillige inviteret børn fra Wiegaardens Naturbørnehave til at komme og synge julesange sammen med beboerne på Hobro Alderdomshjem. Både store og små hyggede sig i fulde drag.

De Unges Ældre Klub er et helt nyt frivilligt initiativ bestående af unge frivillige, som ønsker at lave sociale aktiviteter for beboere på Hobro Alderdomshjem.
De Unges Ældre Klub er startet i et samarbejde mellem Frivilligcenter Mariagerfjord og den unge livsjæl; Nynne Lærke Østerby Holm, som står i spidsen for initiativet.

Nynne Lærke Østerby Holm fortæller om ideen med De Unges Ældre Klub; Vi ønsker at skabe indhold i de ældres tilværelse gennem socialt samvær og hygge med os unge. Vi tror på, at unge og ældre kan have en masse gavn af hinanden.

Første arrangement fra De Unges Ældre Klub blev i allerhøjeste grad også et arrangement på tværs af alder. De unge frivillige havde nemlig valgt at invitere Wiegaardens Naturbørnehave med ud på Alderdomshjemmet, hvor børnene sang og underholdte beboerne. Til stor glæde for alle. Det var tydeligt at mærke, at de ældre lyste op ved synet af børnene, beretter Nynne Lærke Østerby Holm. Sammen med 7 andre frivillige i De Unges Ældre Klub vil Nynne Lærke Østerby Holm i fremtiden arrangerer et socialt arrangement om måneden for beboerne på Hobro Alderdomshjem.
Allerede nu er der mange gode frivillige initiativer på Hobro Alderdomshjem som Alderdomshjemmets Venner står for. Der er dog brug for, at der eksempelvis også sker initiativer for beboerne i weekenderne, hvilket der ellers ikke rigtig gør. Derfor vil De Unges Ældre Klub primært arrangere arrangementer i weekenderne, hvor beboerne også har behov for at have oplevelser og indhold.

Hos Frivilligcentret er man særdeles stolte af initiativet. Det er jo bare så positivt, når unge på denne måde tager initiativ til at yde en vigtig social indsats over for vores ældre medborgere, beretter projektkoordinator Charlotte Herold Lange fra Mariagerfjord Frivilligcenter. Hos Frivilligcenteret ved vi, at unge mennesker kan yde en fremragende frivillig indsats, og derfor satser vi også meget på de unge frivillige. Ud over De Unges Ældre Klub, har Frivilligcentret desuden gang i en understøttelse af to andre initiativer med unge i samarbejde med andre foreninger. Fødselsdagspatruljen i samarbejde med Røde Kors, Hadsund, hvor unge arrangerer børnefødselsdagene for børn fra familier, som ikke har overskud til at afholde fødselsdagene på egen hånd, samt en Ung til Ung- gruppe i samarbejde med DFUNK Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, hvor unge frivillige har socialt samvær med unge nydanskere.

Lille billede: 4 af De Unges Ældre Klubs medlemmer. Fra venstre; Anne Wortmann, Nynne Lærke Østerby Holm, Nichalos Vidbæk, Cathrine Simonsen.

Stort billede: Wiegaardens Naturbørnehave sammen med beboerne på Hobro Alderdomshjem.

Forsikringsselskab advarer: Vinterens skjulte skader på sommerhuset kan blive en dyr fornøjelse

Læs også: Forsikringsselskab advarer: Vinterens skjulte skader på sommerhuset kan blive en dyr fornøjelse

Lokalhistorisk Forening med fokus på fremtiden – og fortiden

Læs også: Lokalhistorisk Forening med fokus på fremtiden – og fortiden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev