Politik

Debat: Europæiske fiskere fortjener en klima-medalje

Debat: Europæiske fiskere fortjener en klima-medalje

Debat: Europæiske fiskere fortjener en klima-medalje
Af Redaktion 23. januar 2024

Indsendt af: Asger Christensen, Næstformand i EUs fiskeriudvalg, Venstre

EUs fiskerflåde havde allerede i 2021 halveret deres drivhusgasemissioner. For at være helt præcis har vores fiskere reduceret udledningerne med 52 procent fra 1990 til 2021. Det viser en ny undersøgelse fra FNs konference om handel og udvikling (UNCTAD). Det kan både vi og fiskerne dælme godt være stolte af.

Vores europæiske fiskere leverer ikke bare fødevarer i verdensklasse. De leverer grønne og klimavenlige fødevarer i verdensklasse. Men det siger sig selv, at man ikke komme sovende til sådan en præstation.

Som fisker er man dybt afhængig af at fiske bæredygtigt og miljørigtigt. For det er trods alt i fiskernes interesse, at der også er fisk at fange næste år. Derfor er de fleste fiskere vokset op i en bevidsthed om, at fisk der for eksempel er for små til at spise i år, men som vil være gode næste år, naturligvis skal genudsættes. Det er sund fornuft, at de skal ud i havet igen.

Men rigide skrivebordsregler fra EU gør det næsten umuligt for vores fiskere at efterleve den sunde fornuft. Når reglerne siger, at man ikke må sætte fisk ud igen, så gør man selvfølgelig ikke det. Men det skader både fiskebestandene og den gode fiskeri-skik, fordi man selvfølgelig er nødt til at overholde selv de regler, der er blevet skrevet med hovedet under armen.

Derfor hører fiskerne urimelig meget kritik, fordi man fejlagtigt kan komme til at lave den fejlslutning, at al dårligt i havet må være fiskernes skyld. Sådan er virkeligheden bare ikke. Fiskerne både kan og vil den grønne omstilling. Det siger tallene nu også sort på hvidt. Derfor vil jeg gerne sige tusinde tak til alle jer fiskere, der hver eneste dag sørger for, at vi har mad på tallerkenen, og ovenikøbet kan spise god, europæisk fisk med god samvittighed.

Ny lov: Virksomheder skal kunne dokumentere “grønne” påstande

Læs også: Ny lov: Virksomheder skal kunne dokumentere “grønne” påstande

Mariagerfjord Kommunen klar med ny løsning: Vederlagsfri fysioterapi kan fortsat tilbydes i skoler og dagtilbud

Læs også: Mariagerfjord Kommunen klar med ny løsning: Vederlagsfri fysioterapi kan fortsat tilbydes i skoler og dagtilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev